Projektet omfatter blandt andet en 32.500 kvm stor lagerbygning, et højlager og kontorer i 3 etager.

Coop Danmark har henvendt sig til Teknik- og Miljøforvaltningen i Brøndby Kommune for at høre om mulighederne for at placere en større lagerbygning (tørvareterminal) på deres areal bag den eksisterende ferskvareterminal ved Vallensbæk Torvevej med adressen Solmarksvej 7.

Det drejer sig om en funktion, der på nuværende tidspunkt varetages i bygninger i Albertslund, hvor Coop i stedet vil udvikle en helt ny bydel.

Projektet i Brøndby består af en 12 meter høj bygning på 32.500 kvm samt et 35 meter højt højlager med et fodaftryk på 4.900 kvm. Projektet indeholder desuden 1.300 kvm kontorer i 3 etager og et fritliggende returlager på 3.060 kvm.

Albertslund - Store projekter - 17.000 nye borgere. Konferencen afholdes d. 12. november 2020.

I projektet er også beskrevet en yderligere mulig udvidelse på 3.300 kvm af den eksisterende ferskvareterminal mod Vallensbækvej, en fordobling af højlageret med yderligere 5.000 kvm og en udvidelse af den 12 meter høje del af tørvarelageret på 3.900 kvm.

Der er langt til nærmeste boliger fra højlageret. Der er fremsendt soldiagrammer, der viser, at skyggegenerne fra højlageret vil være minimale. En skygge kan muligvis strejfe det førnævnte byudviklingsområde på Coops areal i Albertslund nord for jernbanen på vintermorgener og -aftener, når solen står lavt i sydøst og sydvest.

Da Coop Danmark er ejere på begge arealer, har de mulighed for at arbejde aktivt med at løse dette problem, hvis de ønsker det.

På grunden ligger i forvejen gården Ragnesminde, der er ejet af Coop Danmark og indrettet til kontorer, som udlejes.

Kommunalbestyrelsen i Brøndby Kommune har bekræftet, at kommunen er principielt positivt stemt overfor en udvidelse af Coops eksisterende anlæg i Ragnesminde.


Relaterede konferencer

Certificeringsordninger - udbredelse og betydning

Boligudvikling i Jylland

Bygningsreglement om etageboligbyggeri KURSUS

Servitutter og lokalplaner KURSUS

Højhusbyggeri: Krav, løsninger og projekter KURSUS

Logistik og industri - fart på nye muligheder

Boligbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

Fremtidens betonbyggeri

Erhvervsbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

Køb og salg af ejendom - Due Diligence KURSUS