Gladsaxe Kommune er den første kommune i Danmark med et cirkulært børnehus. Byggeriet bliver opført af materialer fra nedrivningen af den tidligere Gladsaxe Skole på samme grund – og er det første byggeri af sin slags, der bliver certificeret med Svanemærket.

I Gladsaxe Kommune er man lige nu i gang med at opføre et cirkulært og svanemærket byggeri – børnehuset Svanen. Det er første gang, at et cirkulært byggeri bliver certificeret med Svanemærket.

- Svanemærket stiller flere krav til byggerier, der er med til at fremme den cirkulære økonomi, blandt andet skrappe kemikaliekrav og krav til kvaliteten. Men det er første gang, vi ser så store andele af recirkulerede materialer i et projekt, som det er tilfældet med børnehuset Svanen. Det placerer byggeriet blandt de mest innovative byggeprojekter i øjeblikket, som både vi og resten af byggebranchen kan hente brugbare erfaringer fra, siger Martin Fabiansen, direktør i Miljømærkning Danmark.

Vestegnen: De store projekter. Konferencen afholdes den 6. september 2022.

Til det nye børnehus bliver der anvendt materialer fra nedrivningen af den tidligere Gladsaxe Skole på grunden. På baggrund af miljøkortlægningen af Gladsaxe Skole har arkitektvirksomheden Lendager stået for at udvælge og sammensætte materialerne i samarbejde med ejendomscenteret i Gladsaxe Kommune.

- De arkitektoniske valg i børnehuset har afhængt af, hvilke typer, mængder og kvalitet af materialer som nedrivningen kunne levere. Vi har fx renset mursten og brugt dem igen. Denne tilgang er god for miljøet og er med til at tilføre børnehuset karakter frem for kun at anvende nye materialer, siger Nikolaj Callisen Friis, arkitekt hos Lendager.

RADON - sikring, kontrol, lovkrav og udbedring. Kurset afholdes den 3. februar 2022.

Gladsaxe Kommune har allerede 2 færdigbyggede børnehuse med Svanemærket samt et børnehus, der har gennemgået en svanemærket renovering – og flere nye børnehuse er ved at blive opført. Kommunen har derfor opnået gode erfaringer med at bygge svanemærket.

Nordisk Miljømærkning forventer at sende skærpede krav til svanemærket byggeri i høring i januar 2022, og her vil erfaringerne fra børnehuset Svanen også være tænkt ind, så kravene fremover vil være endnu stærkere i forhold til at fremme cirkulært byggeri.


Relaterede konferencer

Aarhus under udvikling - fokus på de store projekter

Certificeringsordninger - udbredelse og betydning

Boligudvikling i Jylland

Sikre entreprenørkontrakter: Håndtering af ekstrakrav KURSUS

Servitutter og lokalplaner KURSUS

Køb og salg af ejendom - Due Diligence KURSUS

Logistik og industri - fart på nye muligheder

Hvordan vi får mere liv i bykernerne

Esbjerg: Byudvikling for 20 mia. kr.

Finansiering af ejendom - markedssituation og tendens