Advokat Carsten Viggo Bæk udtræder af Thylander Gruppen, som netop har præsenteret et overskud for 2020 på 8,7 millioner kr.

Partner og næstformand i bestyrelsen, advokat Carsten Viggo Bæk, udtræder af Thylander Gruppen. Han overdrager hele sin aktiepost til Lars Thylander, oplyser selskabet.

- Carsten og jeg har arbejdet sammen og været venner i mere end 20 år – de 15 i Thylander Gruppen – og jeg skylder ham stor tak for at være en helt central del af vores resultater, og dér hvor virksomheden er i dag, siger Lars Thylander.

Hillerød: De store projekter. Konferencen afholdes den 5. oktober 2021.

- Jeg respekterer, at Carsten gerne vil prøve noget nyt og omlægger sin erhvervstilværelse herefter. Fra min og alle kollegaernes side er der kun at sige tak samt ønske masser af god vind med det næste kapitel, uddyber han.

- Jeg vil gerne takke Lars for at tage mig i mesterlære og for 15 års partnerskab – det har været en fantastisk rejse for Thylander Gruppen og for mig personligt. Jeg er stolt af de resultater, vi har opnået til vores medinvestorer, og selvfølgelig også stolt af den virksomhed vi har bygget op og vores dygtige medarbejdere, siger Carsten Viggo Bæk.

Plejeboliger til 10 milliarder. Konferencen afholdes den 2. november 2021.

Ud over partnerskabet i Thylander Gruppen har Lars Thylander og Carsten Viggo Bæk en række fælles investeringer i og udenfor ejendomsbranchen. Disse berøres ikke af Carsten Viggo Bæks udtræden af Thylander Gruppens bestyrelse og ledelse.

Thylander Gruppen offentliggjorde for nylig årsregnskabet for 2020. Selskabet realiserede i 2020 et resultat efter skat på 8,7 millioner kr. mod 17,3 millioner kr. i 2019. Resultatet er ifølge ledelsesberetningen som forventet og dermed tilfredsstillende. Egenkapitalen udgjorde per balancedagen 76,7 millioner kr. mod 91 millioner kr. i 2019, og balancesummen udgjorde 165,6 millioner kr. mod 156,8 millioner kr. i 2019.


Relaterede konferencer

Køge: det store byggeboom frem til 2032

Esbjerg: Byudvikling for 20 mia. kr.

Ungdomsboliger på et modent marked

Sikre entreprenørkontrakter: Håndtering af ekstrakrav KURSUS

Boligudvikling i København frem til 2030

Plejeboliger for 25 milliarder kr.

Servitutter og lokalplaner KURSUS

Jylland: Ændring af planloven – strategisk planlægning for bymidter m.v KURSUS

Boligudvikling i Jylland

Stormflodssikring af by- og landområder