Jens Jørn Christensen, der blandt andet skal etablere totalentreprisekontrakter og bistå med opførelsen af Calums byggerier, er tidligere afdelingschef og projektchef i entreprenør- og rådgivervirksomheder og kender branchen indefra.

Udviklerfirmaet Calum har ansat Jens Jørn Christensen som byggechef. Han får til opgave at deltage i udviklingen af firmaets byggeprojekter sammen med kommende samarbejdspartnere.

- Forventeligt bliver mine vigtigste opgaver at være med til at sætte de økonomiske samt kontrakt- og tidsmæssige rammer for Calums kommende byggerier. Herudover skal jeg selvfølgelig sikre, at de er bygbare. Min oplevelse er, at det gør tingene nemmere, hvis økonomi og bygbarhed inddrages tidligt i projektplanlægningen sammen med arkitekterne. Økonomien kommer lettere på plads, og samtidig undgår man ofte grundlæggende samarbejdsvanskeligheder, fordi begge parter har hørt hinanden tidligt i processen, siger Jens Jørn Christensen, der oprindeligt er uddannet bygningskonstruktør og kommer fra en stilling som projektchef hos ingeniørvirksomheden Niras.

NB! Aalborg: De store projekter. Konferencen afholdes d. 19. april 2018.

Administrerende direktør hos Calum, Jakob Axel Nielsen, glæder sig over nyansættelsen.

- Vi er utroligt glade for at skulle arbejde sammen med Jens Jørn. Han kommer til os med en værdifuld erfaring som leder af store byggeprocesser. I og med at han selv har siddet på den ”anden side af bordet”, kender han de store byggevirksomheder indefra og prisniveauet i branchen. Det giver os som virksomhed et vigtigt indblik i, hvordan vores underleverandører tænker og arbejder. Og øger muligheden for at intervenere tidligt i en projekteringsfase, der potentielt kunne rumme en uforudsigelig situation, siger Jakob Axel Nielsen.


Relaterede konferencer

Esbjerg: Byudvikling for 20 mia. kr.

Logistik og industri - fart på nye muligheder

Jylland: Ændring af planloven – strategisk planlægning for bymidter m.v KURSUS

Aarhus under udvikling - fokus på de store projekter

Finansiering af ejendom - markedssituation og tendens

Boligudvikling i København frem til 2030

Boligbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

Køb og salg af ejendom - Due Diligence KURSUS

Ungdomsboliger på et modent marked

De nye brandkrav, brandcertificering - planlægning og løsninger. KURSUS