Kommunalpolitikerne glæder sig over de nye arbejdspladser, når store byggerier som datacentrene i Viborg og Aabenraa opføres. Men hvordan sikrer kommunerne sig, at anlægsbudgettet ikke går amok, når de eksempelvis internationale investeringer er landet, og tilflytterne efterspørger nye erhvervsbygninger eller børnehaver til deres børn?

Apple bygger lige nu det, der skal blive ét af verdens største datacentre i Viborg Kommune. Det er den hidtil største udenlandske anlægsinvestering i Danmarks historie på 6,3 milliarder kr. Det samme er på vej i Aabenraa, hvor it-giganten vil bygge endnu et datacenter.

De 2 kommuner oplever, efter Apple er kommet til byen, at flere virksomheder efterspørger nye lokaler og bygninger. Datacentrene skaber arbejdspladser og tiltrækker nye mennesker.

Det betyder, at kommunerne med lynets hast får brug for at bygge vuggestuer og børnehaver til de børn, der ankommer med deres arbejdende forældre. Problemet er bare, at det tager flere år at bygge børnehaver. Og omvendt kan de børnehaver, vi bygger nu, stå tomme om 15 år, hvis behovet er flyttet til en ny by, eller næste generation bliver mindre end forventet.

NB! Renovering og udvikling af fredede og bevaringsværdige bygninger. Konferencen afholdes d. 30. oktober 2018.

I stedet bør kommunerne tænke mere i midlertidige bygninger, mener Claus Weppler, som er administrerende direktør hos Temporent.

- Hvis vi ser på udsvingene i befolkningen og en arbejdsstyrke, der flytter sig efter arbejde, som et vilkår, kan vi som samfund begynde at udnytte det rationelt. Midlertidige løsninger, som er skabt med kvalitet for øje, er i sin essens bæredygtige, fordi de kan bruges igen og igen, siger Claus Weppler.

Han uddyber, at hvis kommunerne tænker på bygninger, som noget der kan genbruges, så går det heller ikke ud over deres anlægsbudget.

- I stedet for at bygge nyt kan kommunerne leje midlertidige bygninger, der har lige så høj standard som almindelige daginstitutioner. Det giver den enkelte kommune økonomisk frihed, fordi et stramt anlægsbudget ikke behøver at stå i vejen for udvidelser af deres institutioner. I stedet kan omkostningerne køre over driftsbudgettet, siger han.

NB! Højhus-byggeri. Konferencen afholdes d. 29. maj 2018.

En grøn kvalitetsløsning
For mange kommuner vil den mest bæredygtige løsning være at lade være med at opføre permanente bygninger. Arbejdsstyrken bliver i fremtiden mere geografisk fleksibel, og derfor mener Claus Weppler, at bygningerne bør være det samme.

- Midlertidige lokaler kan hele tiden flyttes derhen, hvor behovet er. Tendensen ses allerede nu i Sverige, hvor politikerne lejer midlertidige lokaler til skoler og børnehaver, så børnefamilier i nybyggerkvartererne får gode lokaler fra dag ét, forklarer han og understreger, at midlertidige løsninger er lige så gode at opholde sig i som permanente bygninger, siger Claus Weppler.

- Selvom mange forbinder moduler med barakker, så kan midlertidige løsninger sagtens bruges over længere tid. Vores moduler har eksempelvis integreret ventilation, stor loftshøjde og akustikregulerende overflader, der giver indeklimaet lige så høj kvalitet som i permanente bygninger, forklarer Claus Weppler og slutter med at understrege, at midlertidige bygninger også er en mere grøn løsning.

- Vores brug-og- smid-væk- kultur er ikke bæredygtig i det lange løb. Der er behov for midlertidige løsninger, hvis vi skal sikre, at jordens ressourcer ikke går til spilde, siger han.


Relaterede konferencer

Servitutter og lokalplaner KURSUS

Højhusbyggeri: Krav, løsninger og projekter KURSUS

Stormflodssikring af by- og landområder

Aarhus under udvikling - fokus på de store projekter

Finansiering af ejendom - markedssituation og tendens

Aalborgs massive udviklingsprojekter

Den ødelæggende fugt i byggeriet - forebyggelse og bekæmpelse

Fremtidens betonbyggeri

Esbjerg: Byudvikling for 20 mia. kr.

Certificeringsordninger - udbredelse og betydning