Der skal turbo på den grønne omstilling. Derfor køber 2 store byggevirksomheder sig ind i genbrugsbyggemarkedet Genbyg med 20 procent hver.

Carl Ras og Enemærke & Petersen køber sig ind i genbrugsbyggemarkedet Genbyg med 20 procent hver. For Genbyg betyder partnerskabet med Carl Ras og Enemærke & Petersen, at de skal vokse til en større virksomhed. Derfor starter der snart en stor rekrutteringsproces af flere medarbejdere indenfor blandt andet salg, indkøb og lagerarbejde.

- Genbrug skal planlægges i starten af byggeprojektet - og så skal vi skalere op og sætte volumen på, så det bliver mere attraktivt og tilgængeligt at arbejde med brugte byggematerialer i branchen, siger medejer og direktør i Genbyg, Tom Jørgensen.

Fra idé til køb af projekter - branding. Konferencen afholdes den 25. april 2023.

Genbyg blev grundlagt for 24 år siden af ejerne i en baggård i Nordvest. For entreprenørvirksomheden Enemærke & Petersen betyder det nye partnerskab, at de kan få skabt et bæredygtigt system for både nye og brugte materialer.

- Et stort ben i vores forretning er renoveringer, og efter nedrivning står vi med store mængder materialer, der kan genanvendes. Her har vi et behov for at skabe et økosystem, som sikrer, at både nedrevne materialer og ubrugte overskudsmaterialer genanvendes i større skala. Det er derfor oplagt, at vi nu investerer i Genbyg, der har know-how og erfaring til at hjælpe os med at skabe det økosystem, siger administrerende direktør i Enemærke & Petersen, Troels Aggersbo.

- Genbygs erfaring med registrering af materialer er afgørende. Det er en forudsætning for, at vi kan hjælpe vores bygherrer mod en væsentlig forbedring af CO2-regnskabet, uddyber han.

Træbyggeri: best practice, regler og økonomi. Kurset afholdes den 1. marts 2023.

Carl Ras ønsker at give håndværkerne bedre adgang til bæredygtige byggematerialer, og med 90 års tilstedeværelse som grossist i byggebranchen ser de det også som deres pligt at bidrage så konkret som muligt i initiativer, der kan flytte branchen i en bæredygtig retning.

- Med investeringen i Genbyg ønsker vi at forstærke genbrugsbyggemarkedet, så de kan skabe et tilstrækkeligt attraktivt udbud af brugte byggematerialer til at realisere den efterspørgsel, som vi er overbeviste om, der er, siger administrerende direktør i Carl Ras, Gorm Rasmussen.


Relaterede konferencer

Servitutter og lokalplaner KURSUS

Køge: det store byggeboom frem til 2032

Esbjerg: Byudvikling for 20 mia. kr.

Aalborgs massive udviklingsprojekter

Køb og salg af ejendom - Due Diligence KURSUS

Boligbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

Højhusbyggeri: Krav, løsninger og projekter KURSUS

Aarhus under udvikling - fokus på de store projekter

Certificeringsordninger - udbredelse og betydning

Ungdomsboliger på et modent marked