Landstrømsanlæg til krydstogtskibe i Københavns Havn etableres i et samarbejde mellem Københavns Kommune, By & Havn og Copenhagen Malmø Port (CMP), hvor By & Havn er bygherre på anlægget.
By & Havn har haft en samlet entreprise for et anlæg med i alt 5 tilslutningspunkter i udbud – 2 tilslutninger på Langelinie og 3 på krydstogtterminalen på Oceankaj i Ydre Nordhavn.
Byudvikling på havne - nye projekter og indfaldsvinkler. Konferencen afholdes den 24. maj 2023.
Der er kommet 2 tilbud, som begge overstiger budgettet med mere end 100 procent. Derfor har By & Havn meddelt de 2 bydere, at udbuddet annulleres. Den højere pris skyldes blandt andet den generelle prisudvikling og kompleksiteten af udbuddet.
Havnebygmester og anlægschef i By & Havn, Hans Vasehus, fortæller, at By & Havn sammen med partnerne CMP og Københavns Kommune er enige om, at der skal gennemføres et nyt udbud.
- Det er ærgerligt, når et udbud skal gå om, men i dette tilfælde er tilbuddene meget langt fra det forventede, og der er derfor behov for, at vi kigger tingene igennem igen, så vi kan sikre et bedre tilbud og en bedre løsning, siger havnebygmester og anlægschef, Hans Vasehus fra By & Havn.
Parkeringsløsninger. Konferencen afholdes den 25. maj 2023.
Københavns Kommune, By & Havn og CMP er nu gået i dialog om, hvordan det kommende udbud kan laves, så man kan komme i gang med anlægsarbejdet og forsyningen af landstrøm til krydstogtsskibe, der anløber København. Det vides endnu ikke, om den aktuelle annullering af udbuddet kommer til at påvirke udrulningen af landstrøm tidsmæssigt.
By & Havn vil afsøge alle muligheder for, at etableringen fortsat kan ske inden for den forventende tidsramme. Landstrømsanlægget til krydstogtskibe skal efter planen stå færdigt inden udgangen af 2024.