Burgerkæde ekspanderer massivt – først med 4 nye restauranter i Storkøbenhavn. Et nyt franchisekoncept er på vej i burgerkæden, der vil åbne mindst 20 nye restauranter inden udgangen af 2023.

Siden brødrene Simon og Morten Franck Jakobsen for 3 år siden gjorde alvor af idéen om et nyt burgerkoncept, de stadig beskriver som "jysk, hurtigt og billigt", har de åbnet 10 restauranter – 8 i det jyske og en enkelt i henholdsvis Odense og Valby.

I løbet af de kommende 4 måneder indtager de for alvor Hovedstadsområdet med åbninger af 4 The Burger Concept-restauranter i Ballerup, Herlev, Hvidovre og ved Nørreport Station i indre København. Det er dog kun begyndelse.

Boom i Logistik- og industri-ejendomme - udvikling og investeringer. Konferencen afholdes den 20. april 2022.

– Vi står over for en massiv ekspansion, og inden udgangen af 2023 forventer vi at åbne yderligere mindst 20 nye restauranter jævnt fordelt i de større byer over hele landet, siger Simon Franck Jakobsen, direktør og medejer i The Burger Concept.

Den nye restaurant ved Nørreport Station i København åbner i 350 kvm store lokaler og bliver dermed kædens største.

Udvikling af ferieboliger og ferieparker - regler, nye projekter og finansiering. Kurset afholdes den 8. september 2022.

I dag ejer brødrene selv alle kædens restauranter, men i løbet af foråret 2022 vil de åbne kædens første franchiserestaurant. Planen er, at det bliver den første af mange, og hos The Burger Concept har man allerede antennerne ude efter potentielle og talentfulde franchisetagere.

– Vores restauranter er i forvejen i positiv drift fra dag et, så det er en god forretning, men vi er ikke i tvivl om, at ejerskab kan løfte driften yderligere. Derfor er vi på vej med et setup, hvor man lidt atypisk kun skal stille med i omegnen af en halv million kr. for at komme i gang, siger Simon Franck Jakobsen.

Ballerup: de store projekter. Konferencen afholdes den 1. februar 2022.

– Vi er ikke på udkig efter rigmænd, men derimod folk, der vil arbejde hårdt og har gåpåmod og vilje. Det skal være personligheden og egenskaberne, der er afgørende – ikke pengepungen, siger han.

Restauranterne i Ballerup og ved Nørreport forventes at åbne i henholdsvis december 2021 og februar 2022, mens der i Herlev og Hvidovre planlægges åbninger inden udgangen af 1. kvartal. Derudover har de entreprenante brødre sat jagten ind på lokaler i de byer, hvor de håber at kunne slå dørene op hen over de kommende 2 år.

Vestegnen: De store projekter. Konferencen afholdes den 18. januar 2022.

– Med fokus på en række af de større byer – som for eksempel Slagelse, Esbjerg, Roskilde, Herning, Aalborg, Hillerød og Vejle, samt forstæder til Aarhus og København – er vi i gang med at kigge efter gode lokationer. Og man skal endelig henvende sig, hvis man har et spændende lokale, vi skal se, og også, hvis man ser sig selv som en kommende franchisetager, siger Simon Franck Jakobsen.


Relaterede konferencer

Certificeringsordninger - udbredelse og betydning

Erhvervsbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

Boligudvikling i Jylland

Højhusbyggeri: Krav, løsninger og projekter KURSUS

Boligudvikling i København frem til 2030

Boligbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

Esbjerg: Byudvikling for 20 mia. kr.

Aalborgs massive udviklingsprojekter

Køge: det store byggeboom frem til 2032

Køb og salg af ejendom - Due Diligence KURSUS