Bravida Danmark skal stå for VVS-arbejdet på en række etaper af Region Nordjyllands nye hospital - Nyt Aalborg Universitetshospital. Opgaven omfatter omkring 100.000 kvm af byggeriet og har en ordresum på 106 millioner kr.

Bravida påbegynder den store VVS-opgave til april og forventer at afslutte den ved udgangen af 1. kvartal 2020. Projektet omfatter en række etaper af byggeriet - i alt 100.000 kvm. Bravida forventer at beskæftige 25-30 montører og 5-6 funktionærer på byggeriet i denne periode.

– Det er en stor og meget spændende opgave vi har vundet på Nyt Aalborg Universitetshospital, og jeg glæder mig rigtig meget til at vi kommer i gang. Vi har efterhånden opbygget stor erfaring og kompetencer når det gælder hospitalsbyggerier, blandt andet fra Det Nye Universitetshospital i Aarhus og fra Det Nye Hospital i Vest DNV Gødstrup, hvor vi er i fuld gang på en række forskellige fag. Dermed er vi godt rustet til opgaven siger Klaus Villefrance, regionsdirektør i Bravida Danmark Region Nord.

NB! Aalborg: De store projekter. Konferencen afholdes d. 19. april 2018.

Byggeriet af det nye universitetshospital til 4,86 milliarder kr. i 2018-priser gør det muligt at samle de fleste af de funktioner, som i dag er på Aalborg Universitetshospital. I efteråret 2013 blev de indledende arbejder påbegyndt og i august 2015 begyndte byggeriet af råhuset. Byggeprojektet forventes at stå færdigt i 2020. Det samlede byggeri er på i alt 170.000 kvm og kommer til at omfatte 581 sengepladser.

Bag sygehuset står Konsortium Indigo, som består af Århus Arkitekterne, Creo Arkitekter, Schmidt Hammer Lassen Architects, NNE Pharmaplan, Royal Haskoning, Oluf Jørgensen og Brix og Kamp med Norconsult, Implement Consulting Group, Arkitekterne Bjørk & Maigaard og Kirstine Jensens Tegnestue som underrådgivere.


Relaterede konferencer

Boligbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

Den nye Planlov KURSUS

Plejeboliger for 25 milliarder kr.

Erhvervsbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

Boligudvikling i København frem til 2030

Stormflodssikring af by- og landområder

Boligudvikling i Jylland

Finansiering af ejendom - markedssituation og tendens

De nye brandkrav, brandcertificering - planlægning og løsninger. KURSUS

Jylland: Ændring af planloven – strategisk planlægning for bymidter m.v KURSUS