Afleveringer af bygninger, der er ufærdige, er et problem. Thomas Rysgaard fra Bygningsstyrelsen kalder det: ”en branche standard”, og tidligere på året kom der også et krav om test af tekniske anlæg med i det nye bygningsreglement, BR18.

Det krav har genklang i det nye ABR18 aftalesæt og den opdaterede Ydelsesbeskrivelse for Byggeri og Landskab, 2018, hvor det anbefales, at rådgiveren overvåger og kontrollerer test af tekniske anlæg, inden en bygning tages i brug. Én måde at teste tekniske anlæg på er Bygningsstyrelsens performancetest.

- Performancetest forsøger at løse det problem, at vi som bygherre får bygninger, som ikke virker ordentligt, siger Thomas Rysgaard.

NB! Jylland: Bygningsreglement BR18 er nu obligatorisk. Kurset afholdes d. 11. december 2018.

- Hvis installationerne ikke kører som de skal, betyder det for eksempel dårligt indeklima eller øget energiforbrug, og det kan i værste fald kræve ombygning af anlæggene. Helt lavpraktisk er performancetest en proces, der tester at de tekniske anlæg fungerer, som de skal, siger han.

Det bedste alternativ
Da Bygningsstyrelsen i 2017 energirenoverede 19 statslige bygninger, begyndte de at udvikle performancetesten sammen med 2 andre alternative tests. Både i forhold til energiforbruget og økonomisk besparelse, var performancetest tydeligt det mest effektive.

Ingeniørvirksomheden Dansk Energi Management, DEM, har testet performancetest i samarbejde med Bygningsstyrelsen, og fra ingeniørernes perspektiv er der også store fordele ved performancetest.

- Performancetesten stiller nogle krav og nogle retningslinjer til, hvordan du skal teste de tekniske anlæg. Både de enkelte installationer alene, men også på tværs af fagområderne, forklarer Peter Juhl Thorseng, projektleder fra DEM.

- Man tester både at anlæggene snakker sammen, men også at de ikke bruger mere energi end de burde. Hvis de gør det, kan man nå at rette ind, så man får afleveret en bygning til bygherren, som fungerer efter hensigten og derudover har et minimalt energiforbrug, fortsætter han.

NB! Vedvarende energi og optimering af byg og ejendom. Kurset afholdes d. 5. marts 2019.

Én ting er anlæggene i sig selv, en anden er selve driften af bygningen. Der er ikke meget ved at bruge en masse krudt på at få anlæg til at snakke sammen, hvis der alligevel bliver skruet op og ned for varme og kulde, fordi dem der bruger bygningen, ikke har fået nogen vejledning i, hvad der påvirker bygningens energiforbrug og hvordan man justerer det. Derfor kan det have stor betydning at gøre energi til en del af ledelsen, så for eksempel aktive skolebørn kan have det indeklima, som de har brug for, uden at bygningen bruger mere energi end den burde.

Løser flere problemer
En af de store udfordringer ved nye bygninger er også, at energiforbruget ofte er højere end forventet. Forrige år viste undersøgelser fra SBi at faktisk- og beregnet energiforbrug sjældent stemmer overens, og den store synder var lavenergibygninger, som brugte markant mere energi, end de burde. Når en bygning bruger mere energi efter at være taget i brug, er det svært at bevise, om det eksempelvis skyldes problemer med de installerede tekniske anlæg, eller om det skyldes, at brugerne i bygningen skruer 5 grader højere op om dagen end forventet. Fordi man med performancetest tester bygningens energiforbrug, før den tages i brug, kan man derfor skille de 2 ting ad.

- Hvis virkningsgraden er i orden, så kan det godt være at bygningen bruger mere energi end den burde, men så er det brugernes adfærd, der gør, at man bruger meget energi, ikke selve bygningen, forklarer Thomas Rysgaard.