Siden 2016 er der blevet bygget 36.800 lejligheder i Danmark, og heraf er 27.400 blevet bygget i København, Aarhus, Odense og Aalborg.

Efter en slap periode for nybyggerier på boligmarkedet i efterdønningerne af finanskrisen sidst i nullerne, er der især de seneste år skudt tusindevis af nye ejerlejligheder.

Bare i løbet af de seneste 5 år er der blevet bygget 36.779 ejerlejligheder på landsplan, det svarer til en stigning på over 300 procent i forhold til de 8.886 ejerlejligheder, der kom til i perioden mellem 2011 til 2015. Det viser data fra boligmediet Boliga.dk.

AALBORG: De store projekter. Konferencen afholdes den 26. maj 2020.

Af de lejligheder blev størstedelen bygget i Københavns Kommune, hvor der er kommet 13.140 nye ejerlejligheder til siden 2016. Hovedstaden er efterfulgt af Aarhus med 8.147 og dernæst kommer Aalborg og Odense Kommune, hvor der i løbet af de seneste 5 år er bygget 3.731 og 2.383 lejligheder.

Byggeboomet er et resultat af, at især hovedstaden bliver større og større for at tilpasse sig de mange tilflyttere til byen, og det har fået nye boligområder som Nordhavn og Sydhavn til at skyde frem.

- København bliver udvidet samtidig med vores opfattelse af, hvad der er langt væk i byen, ændres. Det gælder for eksempel den indre del af Sydhavnen eller Islands Brygge, hvor der i den grad har været vokseværk. Førhen, når man var i de områder, synes man nærmest, at man var på landet, og nu føler man, at man stadigvæk er midt i byen, siger salgschef Anita Kviesgaard fra ejendomsudviklingsfirmaet NPV, som står bag opførelsen af Københavns nye kanalby, Engholmene, i Sydhavnen.

ODENSE: de store projekter. Konferencen afholdes den 28. april 2021.

I Københavns Kommune blev der bygget 3.443 nye ejerlejligheder fra 2011 til 2016 - og dermed er nybyggeriet i hovedstaden alene steget over 280 procent, når man sammenligner de seneste 5 år med årene lige efter finanskrisen.

Anderledes glorværdige var årene op til krisen, hvor der som nu - også var mange nye ejerlejligheder, der så dagens lys. I perioden fra 2006-2010 blev der bygget 21.194 nye lejligheder i København.

Sydhavnen er ligesom Nordhavn og Bryggen blevet et af de områder, hvor der de seneste år er blevet bygget rigtig meget nyt. Bydele, der engang var kendte som billige arbejderkvarterer og industrihavne, men som nu er blevet til nybyggerenklaver med en masse moderne ejendomme.

De nye boligområder tiltrækker en lang række forskellige købere, som er ude efter nogle af de ting, som de gamle brokvarterer ikke kan præstere.

CITY og VESTERBRO i Københavns store projekter. Konferencen afholdes den 21. april 2021.

- Mange af de nybyggede lejligheder, som dem på Engholmene, har store altaner, elevator, parkeringskældre og i nogle tilfælde tagterrasser. De ligger ud til vandet med kanaler imellem sig. Det maritime miljø tiltrækker en stor diversitet af mennesker og giver mulighed for mange aktiviteter - fra vinterbadning, paddleboarding, kajak og almindelig sejlads. Det giver en anden aktiv stemning end inde i de gamle brokvarterer, siger Anita Kviesgaard.

For 5 år siden - i 2016 - kostede en gennemsnitlig ejerlejligheds-kvm i postnummeret København SV, hvor Sydhavnen ligger, 36.541 kroner, ifølge tal fra Boliga.dk - altså lige under 2,2 millioner kr. for en lejlighed på 60 kvm.

Almene boliger: store projekter AARHUS. Konferencen afholdes den 28. oktober 2021.

I dag - hvor udbuddet af boliger på markedet er rekordtlavt - ligger den gennemsnitlige udbuds-kvm-pris på en ejerlejlighed i Sydhavn på 58.581 kr. Det er over 3,5 millioner kr. for en lejlighed i samme størrelse som før.

Tilbage i 2016 skulle køberne i Aarhus Kommune i gennemsnit give 31.129 kr. for en kvm af de udbudte ejerlejligheder til salg - tæt på 1,9 millioner kr. for en 60 kvm stor lejlighed. Her i 2021 ligger kvadratmeterprisen på 37.952 kr. - altså næsten 2,3 millioner kr. for en lejlighed i samme størrelse.

Se nybyggede ejerlejligheder til salg her.


Relaterede konferencer

Plejeboliger for 25 milliarder kr.

Aalborgs massive udviklingsprojekter

Fremtidens betonbyggeri

Højhusbyggeri: Krav, løsninger og projekter KURSUS

Servitutter og lokalplaner KURSUS

Stormflodssikring af by- og landområder

Certificeringsordninger - udbredelse og betydning

Køge: det store byggeboom frem til 2032

Finansiering af ejendom - markedssituation og tendens

Hvordan vi får mere liv i bykernerne