Der blev solgt cirka 10.500 boliger i maj 2021. Dermed er salget 3 procent lavere end i april. Det er 2. måned i træk, at salget falder.

Der blev solgt knap 10.500 boliger i maj måned, viser Boligsidens nye handelstal. Dermed er boligsalget nu faldet i 2 måneder i træk.

- Faldet i antallet af handler de seneste måneder er et udtryk for, at den usædvanligt høje aktivitet på boligmarkedet er ved at stilne af. På trods af de seneste måneders fald i salget er der stadig godt gang i den, og salget er da også o8 procent højere end i maj sidste år, der var den første vilde måned oven på den første coronanedlukning, siger Birgit Daetz, der er kommunikationsdirektør hos Boligsiden.

High-end boliger. Konferencen afholdes den 1. marts 2022.

At faldet i salget af boliger sker i de forårsmåneder, som vi er i gang med nu, er usædvanligt, og det styrker fornemmelsen af, at markedet er på vej mod mere almindelige tilstande. For foråret er normalt lig med en stigning i aktiviteten, og det er første gang siden 2015, at salget falder på denne tid af året.

- Når vi ser udviklingen i lyset af tiden på året, er de seneste måneders boligsalg særlig bemærkelsesværdig. Men hele det sidste år har jo også været fuldstændig atypisk, og efter den vilde start på året er det logisk, at aktiviteten nu stilner lidt af. Bolighandlen er stadig et godt stykke over normalen, men vi nærmer os en mere naturlig tilstand, påpeger Birgit Daetz.

Seniorbofællesskaber og seniorboliger. Konferencen afholdes den 28. april 2022.

Mens salget af ejerlejligheder er stort set identisk i april og maj, er salget af sommerhuse og huse henholdsvis 11 og 2 procent lavere i maj end i april.

Faldet i handelsaktiviteten er en tendens, der gør sig gældende i hele landet. I hvert fald er salget af huse faldet i regionerne Hovedstaden, Midtjylland, Sjælland og Syddanmark.

- Når vi skal analysere boligsalgets udvikling i hele landet, kigger vi særligt på salget af villaer og rækkehuse, der tilsammen udgør cirka 2 ud af 3 af alle bolighandler. Og tendensen er stort set den samme i hele landet, for nok stiger salget lidt i Region Nordjylland denne måned, men til gengæld indkasserede de det største regionale fald fra marts til april, siger Birgit Daetz.

Udvikling og investering i rækkehuse. Konferencen afholdes den 5. april 2022.

- De seneste 9 uger er der da også kommet flere nye huse til salg, end der er solgt. For køberne betyder det, at de løbende får mere at vælge i mellem, og der bliver mindre konkurrence om boligerne. Endnu har vi ikke set det skifte føre til faldende salgspriser, men fortsætter det sådan, kan det ske de kommende måneder, slutter hun.

Der blev solgt godt 6.000 huse i Danmark i maj måned. Det er cirka 1.000 flere end i maj sidste år.


Relaterede konferencer

Erhvervsbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

Certificeringsordninger - udbredelse og betydning

Boligudvikling i København frem til 2030

Boligbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

Den ødelæggende fugt i byggeriet - forebyggelse og bekæmpelse

Stormflodssikring af by- og landområder

Aalborgs massive udviklingsprojekter

Logistik og industri - fart på nye muligheder

Køge: det store byggeboom frem til 2032

Finansiering af ejendom - markedssituation og tendens