Salgspriserne på huse, lejligheder og sommerhuse steg igen i november 2021, men kun med meget små beløb. Dermed fortsætter den stabile priskurve.

Boligpriserne holdt sig i ro i november måned. Det viser nye tal fra Boligsidens Markedsindeks.

Kvm-priserne på huse og sommerhuse steget med mindre end en 50 kr. den seneste måned, mens salgspriserne på lejligheder er steget med cirka 150 kr. per kvm.

Dermed skal vi kigge langt efter store udsving i boligpriserne. Og sådan har det været i længere tid.

JYLLAND: Tiny houses - attraktiv økonomi og større byggemuligheder. Konferencen afholdes den 26. april 2022.

- I de seneste 4-5 måneder har priserne på huse og lejligheder stået nærmest stille. I hvert fald er priserne steget mindre end 1 procent i den periode. Det fortæller ret præcist historien om boligmarkedet i efteråret, hvor antallet af handler faldt i forhold til den høje aktivitet, der var på markedet i starten af året. Det satte en prop i de store prisstigninger, og nu ser vi så endnu en måned, hvor priskurven har fortsat den stabile udvikling, siger Birgit Daetz, der er kommunikationsdirektør hos Boligsiden.

De seneste måneders prisudvikling peger samtidig mod, at sæsonerne for prisudsving er ved at finde tilbage til det niveau, vi kendte før corona.

Silkeborg: De store projekter. Konferencen afholdes den 24. marts 2022.

For normalt flader boligpriserne ud hen over efteråret og falder en smule i de sidste par måneder af året.

- November, december og januar er typisk de helt små prisudsvings tid, og det er der, vi er lige nu. Særligt med prisudviklingen for huse. Vi har stadig til gode at se de vanlige prisfald, der normalt kommer på denne tid af året, men hovedpointen er heller ikke, om priserne stiger eller falder med x eller y promille. Pointen er, at prisudviklingen følger et mønster, vi kender, og at de prisstigninger mange tidligere bekymrede sig om ikke længere er så bekymrende, siger Birgit Daetz.

Viborg: De store projekter. Konferencen afholdes den 30. marts 2022.

Den stabile prisudvikling kan også aflæses i landets 5 regioner, hvor kvm-priserne på huse og lejligheder gennem hele efteråret har roteret omkring nul.

Og selv om vi på landsplan fortsat har til gode at se prisfald på huse og lejligheder, har alle regioner i løbet af efteråret oplevet mindst en måned med faldende kvm-priser.

- Den regionale prisudvikling understøtter pointen om den stabile kurs og de reetablerede sæsoner. Der er ingen større udsving lige nu, og det er i den aktuelle situation gode nyheder for hele boligmarkedet, siger Birgit Daetz.


Relaterede konferencer

Køge: det store byggeboom frem til 2032

Jylland: Ændring af planloven – strategisk planlægning for bymidter m.v KURSUS

Boligudvikling i Jylland

Stormflodssikring af by- og landområder

Boligbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

Køb og salg af ejendom - Due Diligence KURSUS

Fremtidens betonbyggeri

Servitutter og lokalplaner KURSUS

Den nye Planlov KURSUS

Hvordan vi får mere liv i bykernerne