Dårligt lysindfald, støjgener fra naboer og trafik, hærværk og vold. Det er alt sammen gener, som landets lejere er mere forstyrret af end boligejerne.

En undersøgelse fra Danmarks Statistik, som ejendomsmæglerkæden Nybolig har analyseret, viser, at 7 procent af landets lejere mener, at deres bolig er for mørk og uden tilstrækkelig dagslys, mens det kun generer 3,2 procent af landets boligejere.

Hele 28,9 procent af lejerne mener, at støj fra naboer, trafik og byliv er et problem, mens det kun generer 12,3 procent af boligejerne. Og endeligt føler 10,8 procent af landets lejere sig generet af hærværk, vold eller kriminalitet i nabolaget, mens det kun gør sig gældende for 4,9 procent af boligejerne.

RADON - sikring, kontrol, lovkrav og udbedring. Kurset afholdes den 3. februar 2022.

- Generelt er det landets lejere, der oplever flest problemer og gener i dagligdagen. Vi mener, at sammenhængen skal findes i, at lejere overvejende bor i tætbefolkede områder, og at det også er her, vi skal finde kilden til dårligere lysindfald, mere støj og mere uro. Omvendt bor mange boligejere lidt væk fra bykernen, hvor trafikstøjen er lavere, og afstanden til naboen er større, siger Alexander Falck Winther, pressechef i Nybolig.

Støj er ifølge både lejere og ejere det største problem i boligen. Og det er da også bemærkelsesværdigt, at mere end hver fjerde lejer i Danmark oplever støjgener som et problem i hverdagen.

Jylland: De nye brandkrav 2020, brandcertificering - planlægning og løsninger. Kurset afholdes den 3. marts 2022.

De fleste støjplagede boliger i Danmark skyldes støj fra vejtrafik, og selvom der findes støjplagede boliger i hele landet, er især Hovedstadsområdet hårdt ramt. 23 procent af de boliger, der belastes af støj fra statslige veje, er beliggende på Københavns Vestegn. Kun 10 procent af alle boliger i Danmark ligger i dette område.

Ifølge Nybolig findes der dog konkrete råd til at komme støj i boligen til livs.

- Vil man foretage en mindre ændring, kan man få installeret lydforsatsvinduer i de eksisterende vinduer. Vil man derimod lave en større ændring, kan man udskifte de gamle vinduer med moderne energivinduer, som udover at være mere varmeisolerende også er mere lydabsorberende end mange ældre vinduer, siger Alexander Falck Winther.

De nye brandkrav 2020, brandcertificering - planlægning og løsninger. Kurset afholdes den 31. marts 2022.

Mens boligejere kan gå direkte i gang med projekter som disse, er man som lejer nødt til at vende boligforbedringer af denne type med sin udlejer.

I undersøgelsen fra Danmarks Statistik indgår besvarelser fra omkring 6.200 husstande, der omfatter cirka 14.000 personer. Miljøstyrelsen har lavet en visualisering af støjbelastningen i Danmark, som kan ses her.


Relaterede konferencer

Esbjerg: Byudvikling for 20 mia. kr.

Ungdomsboliger på et modent marked

Aalborgs massive udviklingsprojekter

Jylland: Ændring af planloven – strategisk planlægning for bymidter m.v KURSUS

Boligudvikling i Jylland

Erhvervsbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

Den nye Planlov KURSUS

Servitutter og lokalplaner KURSUS

Stormflodssikring af by- og landområder

Højhusbyggeri: Krav, løsninger og projekter KURSUS