Markedet for andelsboliger i de større danske byer er brandvarmt, hvilket frister et stort antal sælgere til at tage en overpris. I stedet for at sælge andelsboligen til den lovlige maksimalpris, så må de mange interesserede købere regne med at skulle betale et anseeligt beløb under bordet, hvis de vil have lejligheden.

TV 2 har undersøgt omfanget af penge under bordet i forbindelse med køb af andelsboliger. Undersøgelsen viser, at mere end 70 procent af de boligsøgende har mødt sælgere, der kræver penge under bordet.

Studerende Jonas Melander Hammer, er en af de andelsboligkøbere som er blevet mødt med krav om at skulle betale 30.000 kr. for 6 ruller toiletpapir i forbindelse med købet af en andelsbolig. Danske Boligadvokater har gennem årene set mange kreative eksempler på ”penge under bordet”, hvor køber er blevet tvunget til at købe alt fra klædeskab til stereoanlæg med videre til priser som langt overstiger den reelle værdi.

NB! Middelfart - udvikling og investeringer for 5 milliarder 2017-2027. Konferencen afholdes d. 5. oktober 2017.

Med skjult kamera dokumenterer TV 2 2 andre forsøg på at modtage penge under bordet. I et tilfælde forlanger sælger overpris for indbo, mens der i et andet tilfælde kræves 100.000 kr. i en kuvert i forbindelse med underskrift af købsaftale.

Ifølge Jan Schøtt-Petersen, formand for Danske Boligadvokater, har problemet med penge under bordet altid været der, fordi der er maksimalpriser på andelsboliger. Desuden er de stigende priser på ejerlejligheder med til at presse priserne på andelslejligheder op.

NB! Boligudvikling i København 2017-2027. Konferencen afholdes d. 12. september 2017.

- Hvis maksimalprisen er lavere end det markedet vil betale, så vil der være nogle der synes, at det er en god idé at kræve penge under bordet, siger Jan Schøtt-Petersen.

Jan Schøtt-Petersen understreger, at det er et skråplan som vil underminere andelsboligtanken om beherskede priser og prisudvikling. Andelsboligformen er en del af mangfoldigheden på boligmarkedet, som skal være med til at sikre at der er plads til gode og billige boliger til blandt andet unge mennesker, der vil ind på boligmarkedet.

Problemerne med penge under bordet findes især i de billige andelsboligforeninger, hvor man anvender vurderingsprincipper, som bygger på den offentlige ejendomsvurdering.

NB! Jylland: Omdannelse af erhverv til bolig. Konferencen afholdes d. 30. august 2017.

- Det er i de andelsboligforeninger, vi oplever de gode og prisbillige lejligheder, men det er også der, at vi oplever overpriser og penge under bordet, siger Jan Schøtt-Petersen. For at imødegå at der betales penge under bordet anbefaler formanden for Danske Boligadvokater, at andelsboligforeningerne opretter en åben venteliste, hvor man sælger til den, der står øverst på listen.

En køber, der har betalt penge under bordet kan gøre indsigelse og kræve at få de penge tilbage, som ikke er en del af den officielle pris på andelslejligheden. Men i praksis er det svært at bevise at transaktionen har fundet sted, hvis der ikke er noget bilag, og sælger har fået pengene i en kuvert.


Relaterede konferencer

Aarhus under udvikling - fokus på de store projekter

Boligudvikling i Jylland

Fremtidens betonbyggeri

Hvordan vi får mere liv i bykernerne

Træ - det hotte byggemateriale: JYLLAND

Ny udbudslov KURSUS

Den nye Planlov KURSUS

Boligudvikling i København frem til 2030

Servitutter og lokalplaner KURSUS

Certificeringsordninger - udbredelse og betydning