BIG afleverede i juni 2015 et skitseprojekt for Cloud City i Aalborgs gamle spritfabrik, og politikerne bakker op om projektet til 150 millioner kr. Projektet omfatter et hotel med 126 værelser.

I sommeren 2015 blev produktionen på Spritfabrikken indstillet helt, og området overtaget af A. Enggaard, hvorefter Martin Ole Nielsen frikøbte cirka halvdelen af grundarealet samt den gamle fabrik på en optionsaftale. 

Nu planlægges en omdannelse af området til blandende bymæssige funktioner. Ud over blandt andet boliger, skal der etableres en række kulturmæssige funktioner. BIG har afleveret et skitseprojekt for Cloud City, der skal trække 800.000 ekstra turister til Aalborg. Planen omfatter et stort kunstværk udført af den verdenskendte argentinske kunstner Tomás Saraceno, der for nylig trak flere gæster på New Yorks Metropolitan-museum end en samtidig Picasso-udstilling samme tid og sted. På samme måde står Aalborg Teater samtidig til at flytte derned.

NB! Aalborg: De store projekter. Konferencen afholdes d. 19. april 2018.

Borgmester Thomas Kastrup-Larsen og et byrådsflertal inklusiv S, DF, R, SF og EL er klar med et betydeligt økonomisk engagement på Aalborg Kommunes vegne, hvis byrådet til sin tid godkender, og initiativtagerne kan få den øvrige økonomi på plads.

- De 25 millioner kr. til etablering + 3 millioner kr. årligt til drift og vedligehold fra kommunen er ikke bare mange og vigtige penge, der herefter burde kunne få det færdige projekt til at løbe rundt sammen med de forventede billet- og lejeindtægter. Det er i mindst lige så høj grad et helt afgørende og kraftigt signal til omverdenen om, at kommunen forstår storheden og seriøsiteten i visionen og er klar til at bakke den op for få at projektet til at lykkes. Det er overmåde vigtigt, når vi nu skal ud til fonde og private, som, vi håber, vil være med til at rejse resten af de skønsmæssigt 100-150 millioner kr., som det hele vurderes at koste inklusiv 100 millioner kr. til det argentinske megakunstværk, forklarer den ene af de 2 initiativtager, den kunstelskende aalborgensiske forretningsmand, Martin Ole Nielsen, der i dagligdagen arbejder med import af modetøj i regi af firmaet Martin Nielsen Holding.

Sammen med den københavnske frugtgrossist Jan Ghisalberti har han fået Rambøll Management til at udarbejde en rapport, der viser, at projektet vil afstedkomme netto næsten 800.000 ekstra turister i byen om året og dermed en ekstra turistmæssig indtægt for byen på anslået mindst 400 millioner kr., når Cloud City åbner i sommeren 2019.

Rapporten forudsiger også, at der skabes yderligere 200 ekstra jobs direkte i selve Cloud City plus yderligere afledte jobs i byens øvrige handels- og erhvervsliv, inklusiv hoteller og restauranter.

- Det her er et kostbart projekt, der bliver ekstraordinært kostbart, fordi de 20.000 kvm historiske fabriksbygninger – heraf 17.000 fredede kvm med kedler og det hele – siden vores overtagelse er blevet fredede. Det kan vi sagtens forstå og vil selvfølgelig respektere, at de er. Det er jo netop, fordi vi vil beskytte denne nationale kulturarv og samtidig åbne den for aalborgenserne, danskerne og verden, at vi har skabt projektet. Det gøres nemlig bedst ved at skabe ny interessant kulturarv med stor respekt for det gamle, der var, forklarer Martin Ole Nielsen.

Han tilføjer, at initiativagerne har et tæt samarbejde med Kulturstyrelsen og Peder Elgaard Arcitects om, hvordan man respektfuldt håndtere de bærende fredningsværdier.

NB! Butiksmarkedet i Aalborg 2018-2028. Konferencen afholdes d. 11. oktober 2018.

- Cloud City etableres i respekt for, at Aalborg er gået fra industriby domineret af navnkundige virksomheder som Portland, Eternitten og for eksempel spritfabrikkerne – til nu snarere at blive en videns- og kulturby med flot universitet og kendskab til sin historiske arv. Cloud City bliver et fantastisk og autentisk supplement til det, der allerede er skabt de seneste årtier til gavn for både aalborgensere og turister: Musikkens Hus, Utzon Center, Nordkraft, Kunsten etc, siger Martin Ole Nielsen.

Spritfabrikken udgør en markant ejendom og en særlig instittution i Aalborg, og Bjarke Ingels glæder sig over at blive en del af projektet.

- Min karriere startede for alvor for 15 år siden, da vi – netop i Aalborg – vandt konkurrencen om at tegne vandkulturhuset. Det blev desværre skrinlagt af politiske årsager Så det er med stor begejstring, at vi nu halvandet årti senere får chancen for at bidrage Aalborgs udvikling med transformationen af Spritten, siger Bjarke Ingels.

- Mange steder i verden oplever vi, at industrikomplekser lukke ned og skaber plads for byudvikling, men ofte med et tab af kulturarv, når ejerlejligheder erstatter industribygninger. Vi har forsøgt sammen med Martin Nielsen og Jan Ghisalberti at udvikle en masterplan, som dyrker industrikompleksets finurligheder og tilfører en række nye arkitektoniske indspark så det nye og det oprindelige tilsammen skaber et farverigt og levende bymiljø, siger Bjarke Ingels, som mener, at Aalborg med kunsthallen og Saracenos mesterværk vil få et kulturelt epicenter, som ikke kun vil kunne mærkes i Danmark, men som vil give genlyd over hele verden

Efter planen skal der i alt være 75.000 kvm byggeri på Spritfabrikken, hvoraf 40.000 kvm vil være boliger. Der er blandt andet lagt op til 150 ungdomsboliger


Relaterede konferencer

Sikre entreprenørkontrakter: Håndtering af ekstrakrav KURSUS

Den ødelæggende fugt i byggeriet - forebyggelse og bekæmpelse

Certificeringsordninger - udbredelse og betydning

Stormflodssikring af by- og landområder

Esbjerg: Byudvikling for 20 mia. kr.

Bygningsreglement om etageboligbyggeri KURSUS

Servitutter og lokalplaner KURSUS

Plejeboliger for 25 milliarder kr.

Boligudvikling i Jylland

Ungdomsboliger på et modent marked