Befolkningstilvæksten i Odder Kommune udgjorde 1,3 procent i 2017, og det er langt over befolkningstilvæksten på landsplan, der er på 0,6 procent. I Region Midtjylland havde kun Aarhus Kommune en højere vækst på 1,4 procent.

I Odder Kommune glæder man sig over den endelige opgørelse fra Danmarks Statistisk over befolkningstal per 1. januar 2018. Den viser, at befolkningsvæksten i Odder Kommune i 2017 var på 295 borgere, hvilket svarer til 1,3 procent. Dermed ligger kommunen langt over landsgennemsnittet på 0,6 procent.

- Vi buldrer derudaf i Odder Kommune. Stadig flere vælge at flytte hertil, og tallene fra 2017 bekræfter, at udviklingen går i den helt rigtige retning. Odder Kommune er blevet kendt som en kommune, man gerne vil bo i, og hvor der er alle muligheder for børnefamilier, siger borgmester i Odder Kommune Uffe Jensen.

- Den politiske vision om, at vi skal være 25.000 borgere i 2025 er ambitiøs, men også realistisk. Mon ikke vi når 23.000 allerede i 2018, tilføjer Uffe Jensen.

Den 1. januar 2018 var der 22.626 indbyggere i Odder Kommune. På landsplan indtager Odder Kommune en 9. plads i befolkningstilvækst i 2017, og det er en markant fremgang i forhold til tidligere år. I 2015 var Odder Kommune på en 29. plads og i 2016 en 19. plads i befolkningstilvækst.

Aarhusianerne strømmer til
Det er især aarhusianerne, der vælger at flytte små 20 kilometer væk fra storbyen til Odder Kommune. Nettotilflytningen fra Aarhus Kommune er mere end fordoblet fra 2016, hvor den var på 96 personer, mens den i 2017 var på 211. I alt flyttede 726 personer fra Aarhus Kommune til Odder Kommune i 2017.

NB! Aarhus: De store projekter. Konferencen afholdes d. 8. marts 2018.

- Jeg tror, at der er mange forklaringer på, at det går så godt i Odder Kommune. Selvfølgelig er de højere boligpriser i Aarhus en vigtig årsag, men jeg tror også, at det har en betydning, at vi er blevet bedre til at fortælle omverdenen om, hvor godt det er at bo i Odder Kommune. Vi har jo det hele, og det har vi ikke altid været gode nok til at fortælle, siger Uffe Jensen.

Odder Kommunes byråd besluttede i 2014 at afsætte midler til markedsføring af Odder Kommune som en attraktiv bosætningskommmune. Kampagnens udgangspunkt var en analyse ”Flyt til Odder”, der viste, at der var for få, der overhovedet tænkte på Odder Kommune, når de skulle flytte. Målet for markedsføringen var primært aarhusianere på 30-39 år, der gerne ville stifte familie. De skulle få øjnene op for Odder Kommune gennem opslag på sociale medier, åben by-arrangementer og en række stemningsfilm af livet i Odder Kommune.

Der blev også nedsat et korps af frivillige Odder-ambassadører, der stod til rådighed for at fortælle om livet i Odder til mulige tilflyttere. Samtidig blev Odder Kommune markedsført blandt andet på sociale medier med sloganet ”det er da ret OK”. Strategien blev udbygget i 2017 med fokus på digital markedsføring målrettet unge aarhusianere. Det skete med tilflyttersitet FlyttilOdder.dk. På sitet præsenteres en række gode grunde til at flytte til Odder Kommune, og man kan også downloade forskellige guides, blandt andet til at bygge et nyt hus. Er man interesseret i det, får man løbende flere nyheder om at bo i Odder Kommune i sin mailboks.


Relaterede konferencer

Boligbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

Ny udbudslov KURSUS

Servitutter og lokalplaner KURSUS

Certificeringsordninger - udbredelse og betydning

Aarhus under udvikling - fokus på de store projekter

Køge: det store byggeboom frem til 2032

Plejeboliger for 25 milliarder kr.

Logistik og industri - fart på nye muligheder

Finansiering af ejendom - markedssituation og tendens

Esbjerg: Byudvikling for 20 mia. kr.