Kort før jul 2017 blev det afgjort, hvem der skal opføre det store byggeri til 200 millioner kr. i Roskilde, hvor 5 prækvalificerede entreprenører afgav bud. Valget faldt på Anker Hansen & Co. Plejecenter Hyrdehøj er tegnet af arkitektfirmaet Cubo Arkitekter i samarbejde med Force4 Architects, Balslev Rådgivende Ingeniører samt Henrik Jørgensen Landskab.

Virksomheden Anker Hansen & Co løb med opgaven og får nu ansvaret for byggeriet af plejecentret med 104 boliger. Kontakten er netop underskrevet, og byggeriet sættes i gang den 9. februar 2018.

- Anker Hansen & Co leverede et seriøst tilbud med skarpe priser på alle bygningsdele. Samtidig er det en erfaren entreprenør med mange byggerier bag sig, som vil lave et grønt og bæredygtigt byggeri, forklarer Morten Gjerskov, formand for Sundheds- og Omsorgsudvalget.

Det kommende plejecenter får fokus på demens, så udformningen og indretningen vil tage hensyn til, at størstedelen af beboerne har et stort behov for pleje og omsorg.

NB! Roskilde: investeringer i byudvikling for 25 milliarder kr. Konferencen afholdes d. 21. februar 2018.

Plejecentret i Hyrdehøj får 64 plejeboliger, 30 boliger til rehabilitering og 10 boliger til udviklingshæmmede borgere, ligesom der også kommer træningslokaler. Udendørsarealerne bliver udformet som haver, hvor beboerne frit kan færdes i trygge rammer. Det har stor betydning for de borgere med demens, som kommer til at bo på plejecentret.

Plejecenteret forventes klar til indflytning i starten af 2020.

5 entreprenører blev prækvalificeret og afgav bud. Det var GVL, Kornerup, Daurehøj, BNS og Anker Hansen. I valg af entreprenør er tildelingskriteriet bedste forhold mellem pris og kvalitet.

Plejecenter Hyrdehøj vil opnå bæredygtighedscertificering fra DGNB på guldniveau. DGNB, der certificeres efter i den danske byggebranche, er en tysk certificering, som er tilpasset det danske bygningsreglement og danske byggetraditioner.


Relaterede konferencer

Esbjerg: Byudvikling for 20 mia. kr.

Køb og salg af ejendom - Due Diligence KURSUS

Ny udbudslov KURSUS

Plejeboliger for 25 milliarder kr.

Certificeringsordninger - udbredelse og betydning

Servitutter og lokalplaner KURSUS

Sikre entreprenørkontrakter: Håndtering af ekstrakrav KURSUS

Fremtidens betonbyggeri

Højhusbyggeri: Krav, løsninger og projekter KURSUS

Boligbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter