Nye tal fra Dun & Bradstreet viser en stor stigning i antal konkurser inden for bygge- og retailbranchen. Tallene viser også, at det i højere grad er små- og mellemstore virksomheder, som drejer nøglen om.

Selvom der generelt er færre konkurser blandt danske virksomheder i årets 10 første måneder, er der sket en stigning blandt små- og mellemstore virksomheder fra 2021 til 2022. Dog er antallet af konkurser i oktober steger til 906 i år mod 771 i 2021. Det fremgår af nye tal fra det internationale analysefirma Dun & Bradstreet.

- Stigningen sker hovedsageligt for virksomheder med mellem 1 og 49 ansatte, men vi ser også en stigning i antallet af konkurser for selskaber med mellem 50-249 ansatte, siger cheføkonom Christian Elkjær fra Dun & Bradstreets danske afdeling.

Derudover er alderen på virksomheder under konkursbehandling i 2022 markant anderledes sammenlignet med tidligere år. I dag er der langt flere selskaber, som har eksisteret i flere år, der går konkurs, hvor det tidligere typisk var helt nyetablerede selskaber. Og det vækker bekymring hos Christian Elkjær.

Generationsskifte af ejendom. Kurset afholdes den 23. maj 2023.

- Konklusionen er, at vi ser en betydelig stigning i antallet af konkurser kreditaktive selskaber – altså selskaber hvor der er drift og ansatte. Modsat tidligere, hvor det ofte var nul-selskaber (selskaber uden ansatte eller aktivitet) som gik konkurs, siger han.

På brancheniveau viser tallene en større stigning i konkurser inden for byggeri- og retailbranchen. Hvis man ser på 2. og 3. kvartal i 2022 sammenlignet med samme periode 2021, er der er sket en stigning på 151 procent i antallet af konkurser i byggebranchen (153 i oktober 2022 mod 61 i oktober 2021), mens der ses en stigning på hele 162 procent for retailbranchen (152 i oktober 2022 mod 58 i oktober 2021).


Relaterede konferencer

Højhusbyggeri: Krav, løsninger og projekter KURSUS

Servitutter og lokalplaner KURSUS

Køb og salg af ejendom - Due Diligence KURSUS

Fremtidens betonbyggeri

Jylland: Ændring af planloven – strategisk planlægning for bymidter m.v KURSUS

Ungdomsboliger på et modent marked

Aalborgs massive udviklingsprojekter

Den nye Planlov KURSUS

Boligudvikling i København frem til 2030

Logistik og industri - fart på nye muligheder