AG Gruppen, der er en full-service ejendomsudvikler, har købt Fynsvej 9 i Middelfart, der i dag består af et flerbrugerhus med kontor- og lagerfaciliteter, og som er udlejet til forskellige virksomheder. AG Gruppens primære fokus har været ejendommens store udviklingspotentiale.

Nordicals Odense har netop formidlet salget af ejendommen på Fynsvej 9 i Middelfart til AG Gruppen, der ønsker at skabe nyt liv i erhvervsområdet. Sælger er K/S Transportcenter Horsens ved Cresendo, som i 2017 købte ejendommen for 108 millioner kr. De har ønsket at afhænde ejendommen, da de ikke er ”ejendomsudviklere”.

Området ved Fynsvej er blevet udnævnt til et ’udviklingsområde’ af Middelfart Kommune. Kommunen ser gerne, at området over tid udvikles, så området kan præges af grønne områder og nye, bæredygtige boliger.

ODENSE: de store projekter. Konferencen afholdes den 15. september 2021.

AG Gruppen har endnu ikke fået alle ideer ned på papir, men ejendommen på Fynsvej var oplagt at få med i porteføljen grundet det udviklingspotentiale, der er for både ejendommen og for området.

- Vi er utrolig glade for at have fået Fynsvej med i vores portefølje. Der ligger et stort stykke udviklingsarbejde foran os, og vi er allerede gået i gang med myndighedsbehandlingen. Vi har allerede nogle interne indledende skitser, som vi glæder os til at dele med omverdenen, udtaler administrerende direktør Robin Feddern, AG Gruppen.

Finansiering af ejendomsprojekter. Kurset afholdes den 31. august 2021.

Robin Feddern understreger, at man bibeholder den eksisterende bebyggelse, hvor selve kontordelen fremtræder i en usædvanligt god og indbydende stand.

Handlen er foregået som en ”off-market” transaktion – indikeret af Nordicals Odense.

Erhvervslejelovens nye regler og krav. Kurset afholdes den 1. september 2021.

- Processen har været hurtig og smidig og tak til alle involverede parter. Det er den helt rigtige løsning fra sælgers side at give stafetten videre til en anerkendt udviklingsvirksomhed som AG Gruppen, der kan løfte opgaven, siger administrerende direktør i Cresendo.

De sidste mange år har Middelfart Kommune haft en klar vision om at være en grøn vækstkommune, og kommunen ønsker at tiltrække nye indbyggere og virksomheder.

Moms og skat ved ejendomsprojekter - nye regler og afgørelser. Kurset afholdes den 23. september 2021.

Tager man et kig på Danmarks statistik, vil antallet af borgere i kommunen stige fra nu af og frem til 2045. Også ind- og udpendling i kommunen har været stigende fra 2014 til 2019, hvilket viser, at folk gerne vil bosætte sig i kommunen, selvom de skal pendle. Ifølge Danmarks Statistik har Middelfart Kommune også et særligt flytteoverskud blandt unge voksne i slutningen af 20’erne, hvilket er en potentiel målgruppe til de kommende boliger på Fynsvej.

Den kommende bebyggelse vil blive DGNB-certificeret. Projekteringsarbejdet er allerede begyndt.

Parterne ønsker ikke at oplyse prisen på handlen, men der skulle være tale om en stor handel efter fynske forhold.

Ejendommen er offentligt vurderet til 57 millioner kr., hvoraf værdien af den 66.680 kvm store grund udgør 5,5 millioner kr.


Relaterede konferencer

Esbjerg: Byudvikling for 20 mia. kr.

Den ødelæggende fugt i byggeriet - forebyggelse og bekæmpelse

Aarhus under udvikling - fokus på de store projekter

Finansiering af ejendom - markedssituation og tendens

Ungdomsboliger på et modent marked

Fremtidens betonbyggeri

Aalborgs massive udviklingsprojekter

Certificeringsordninger - udbredelse og betydning

Hvordan vi får mere liv i bykernerne

Køge: det store byggeboom frem til 2032