Adelis Equity Partners har erhvervet en majoritetspost i Mobilhouse, der producerer, sælger og udlejer mobile løsninger, som kan anvendes til blandt andet kontorer, institutioner, studieboliger og genhusning samt som skurvogne på byggepladser.

Adelis investerer i Mobilhouse, der over en 5-årig periode har skabt kraftig vækst i omsætningen, fordoblet bruttofortjenesten til 61 millioner kr. og næsten tredoblet driftsresultatet til 30 millioner kr. i 2018. Den positive udvikling skal accelereres under Adelis’ ejerskab.

Mobilhouse blev oprindeligt stiftet i 1961 som skurvognsproducent og leverandør til byggebranchen under navnet Fredericia Skurvogne. Siden da har virksomheden gennemgået en omfattende transformation, og i dag producerer og leverer næsten 100 medarbejdere og projektansatte Mobilhouses standardmoduler og skræddersyede løsninger til virksomheder og offentlige kunder i hele Danmark fra kontorer og produktion i Fredericia og Bjæverskov.

- Mobilhouse har leveret stærke resultater i en årrække, og virksomheden er godt rustet til at skabe fortsat fremgang i markeder, der byder på rigtig gode vækstmuligheder i disse år. Vi oplever særligt en stærkt stigende efterspørgsel efter både midlertidige og permanente boliger samt kontorer og institutionsbyggerier, hvor Mobilhouse har en stærk markedsposition. Vi har allerede den nødvendige erfaring og viden til at udvikle og fremstille mobile løsninger til stadig flere kunder. Med adgang til Adelis’ ledelsesmæssige kompetencer og kapital vil vi videreudvikle og skalere virksomheden, så vi kan sætte yderligere fart på væksten, siger Benny Møller, administrerende direktør i Mobilhouse.

NB! Etagebyggeri i træ. Kurset afholdes d. 23. oktober 2019.

De senere år har Mobilhouse øget aktivitetsniveauet inden for opførelse, salg og udlejning af studieboliger, der efterspørges landet over. Siden planlovens ikrafttræden i juni 2017 har Mobilhouse opført 113 midlertidige eller permanente studieboliger i Kalundborg, Viborg og Nyborg – og nye projekter er iværksat i andre byer. I 2018 etablerede Mobilhouse den midlertidige politiskole i Fredericia, hvor 4.500 kvm sikrer kapacitet til 288 studerende og 50 lærere i rammer, der er opført efter BR18. Derudover har Mobilhouse afleveret en række øvrige projekter, som blandt andet omfatter en midlertidig 2-etagers kontorbygning til Energinet med et samlet areal på 1.750 kvm og plads til 200 medarbejdere.

- Behovet for både midlertidige og permanente kvadratmeter er stigende, og Mobilhouse har skabt en solid platform for vækst med indvielsen af en ny produktionshal i marts 2018 samt virksomhedens stærke koncepter og specialkompetencer, som vil blive efterspurgt i stadig større omfang i de kommende år. Udviklingen skaber derudover et godt udgangspunkt for at udvide udlejningsporteføljen i den kommende tid. Vi ser frem til at bidrage med strategiske kompetencer og målrettede investeringer, så vi sammen med ledelse og medarbejdere kan skabe det bedste udgangspunkt for at udnytte Mobilhouses stærke position og de attraktive markedstendenser, siger Steffen Thomsen, Partner i Adelis.

Investeringen i Mobilhouse er Adelis’ sjette investering i Danmark. I forbindelse med transaktionen udtræder Per Rauff Mikkelsen af ejerkredsen, mens den nuværende ledelse fortsætter uændret og indtræder som minoritetsaktionærer sammen med Adelis.

Ifølge Finans betaler Adelis 250 millioner kr. for Mobilhouse.


Relaterede konferencer

Logistik og industri - fart på nye muligheder

Certificeringsordninger - udbredelse og betydning

Den nye Planlov KURSUS

Stormflodssikring af by- og landområder

Ungdomsboliger på et modent marked

Køge: det store byggeboom frem til 2032

Boligudvikling i Jylland

Aarhus under udvikling - fokus på de store projekter

Fremtidens betonbyggeri

Erhvervsbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter