Aarsleff har indgået aftale om at overtage 70 procent af aktierne i grønlandsk entreprenørselskab med årlig omsætning på omkring 400 millioner kr.

Aarsleff køber 70 procent af aktierne i entreprenørselskabet Permagreen Grønland for 38,7 millioner kr. Permagreen har 350 medarbejdere og en årlig omsætning på omkring 400 millioner kr.

Selskabet, som har hovedkontor i Nuuk og afdelinger i Sisimiut, Maniitsoq, Narsaq og Qaqortoq, bygger alt fra boliger til institutioner, sygehuse, fabrikker og erhverv samt udfører de anlægsopgaver, som er relateret til byggerierne.

Strategiske partnerskaber. Konferencen afholdes den 11. november 2021.

Aarsleff-koncernen har igennem flere år udført enkeltstående byggeri- og anlægsprojekter i Grønland blandt andet i samarbejde med Permagreen og også med deltagelse af Aarsleffs islandske selskab Ístak hf.

- Grønland er ikke nyt for Aarsleff-koncernen. Vi har flere projekter bag os og udfører lige nu Grønlands største skolebyggeri i Nuuk. Med erhvervelsen af selskabet får Aarsleff lokal tilstedeværelse og en styrket position i Grønland, hvor der lige nu sker stor udvikling med investeringer i ny infrastruktur og stigende boligbyggeri særligt i de større byer. Vi ser et spændende marked med et stort potentiale, hvor Aarsleff-koncernen med Permagreen Grønlands kompetencer står ekstra stærkt, udtaler Jesper Kristian Jacobsen, administrerende direktør i Aarsleff-koncernen.

Hillerød: De store projekter. Konferencen afholdes den 5. oktober 2021.

Den resterende ejerandel på 30 procent bliver ligeligt fordelt mellem Permagreens nuværende administrerende direktør Jeppe B. Steffensen og den nuværende produktionsdirektør Jesper J. Petersen, som begge fortsætter i ledelsen. Den tidligere hovedaktionær Preben Kold Larsen forsætter i Permagreen frem til juni 2022, hvorefter han overgår til en stilling som konsulent.

Overtagelsen forudsætter de grønlandske konkurrencemyndigheders godkendelse og forventes ikke at ændre Aarsleffs forventninger til resultatet for regnskabsåret 2020/21.


Relaterede konferencer

Højhusbyggeri: Krav, løsninger og projekter KURSUS

Certificeringsordninger - udbredelse og betydning

Træ - det hotte byggemateriale: JYLLAND

Aarhus under udvikling - fokus på de store projekter

Boligudvikling i Jylland

Stormflodssikring af by- og landområder

Fremtidens betonbyggeri

Ny udbudslov KURSUS

Jylland: Ændring af planloven – strategisk planlægning for bymidter m.v KURSUS

Den ødelæggende fugt i byggeriet - forebyggelse og bekæmpelse