Gennem de seneste 3 år er der flyttet 3.000 flere til Aarhus, end der er flyttet fra kommunen. Aalborg følger lige efter med en nettotilflytning på 2.300 over de seneste 3 år, mens København på 3. pladsen har haft en nettotilflytning på 1.700 indbyggere i perioden. Antallet af projektsalg i de danske byer hænger tæt sammen med nettotilflytningen.

Storbykommunerne præger med et par undtagelser toppen af listen over, hvor i landet tilflytningen er størst. Det skriver Boligsiden.dk, der har kigget nærmere på tal fra Danmarks Statistik, som viser, at Aarhus Kommune i perioden 2014 til og med 3. kvartal i 2017 har haft den største nettotilflytning i landet.

Ifølge Boligsiden.dk afspejler nettotilflytningen sig i projektsalget. Fra 2014 til 2017 har der således været 2.942 projektsalg i Aarhus Kommune.

NB! Aarhus: De store projekter. Konferencen afholdes d. 8. marts 2018.

- Der har igennem flere år været bygget på havnen i Aarhus, der er bygget nyt på Ceres-grunden og andre steder. Det er attraktive boliger, der hovedsageligt tiltrækker de rigeste af Aarhus’ nye borgere, men så tiltrækker de også folk, der allerede bor i Aarhus, som så sælger den bolig, de hidtil har boet i. På den måde sker der en kædereaktion, der frigiver boliger i forskellige prisklasser til kommunens nye borgere, siger Birgit Daetz, der er kommunikationsdirektør hos Boligsiden.dk.

Tendensen med en sammenhæng mellem nettotilflyttede og projektsalg går igen i de øvrige kommuner, hvor der er væsentlig større tilflytning end fraflytning. I Aalborg har der været 1.176 projektsalg i perioden, hvor der netto er kommet 2.329 nye borgere, og i København er der netto kommet 1.702 nye indbyggere, og hele 5.619 nye projektboliger.

NB! Aalborg: De store projekter. Konferencen afholdes d. 19. april 2018.

- Det er ikke overraskende, at der er stor tilflytning til Aalborg Kommune, der er én af landets arealmæssigt største. Det er mere overraskende, at København kun er nummer 3, men vi har set det seneste års tid, at der er mange, der søger ud i hovedstadens omegnskommuner for at få råd til at købe et hus. Det skyldes måske netop de mange nye og dyre projektboliger, der er med til at presse priserne i vejret. Og det gør, at den københavnske nettotilflytning er lavere, end vi kunne have regnet med, siger Birgit Daetz.

Landets 3. største by Odense er blot nummer 23 på listen over kommuner med størst nettotilflytning.


Relaterede konferencer

Aalborgs massive udviklingsprojekter

Aarhus under udvikling - fokus på de store projekter

Ny udbudslov KURSUS

Bygningsreglement om etageboligbyggeri KURSUS

Fremtidens betonbyggeri

Boligbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

Boligudvikling i København frem til 2030

Erhvervsbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

Hvordan vi får mere liv i bykernerne

Logistik og industri - fart på nye muligheder