I budgetforslag 2021 er der afsat 385 millioner kr. til etablering af Børne- og Ungeuniverset på Stigsborg Havnefront. Nu er 5 totalentreprisehold udvalgt.

I 2024 skal der ligge et Børne- og Ungeunivers på Stigsborg Havnefront. Der har netop været prækvalifikationsrunde på Børne- og Ungeuniverset, og 12 konsortier har anmodet om prækvalifikation. I alt er 64 virksomheder involveret, og styregruppen for Børne- og Ungeuniverset har udvalgt 5 totalentreprisehold, som skal afgive tilbud.

- Vi er naturligvis meget glade for den store interesse, der har været for at deltage i prækvalifikationen. Det er alle stærke og velrenommerede firmaer, som har anmodet om at være med, og alle har erfaringer med store byggerier, siger formand for Styregruppen for Børne- og Ungeuniverset direktør fra Skoleforvaltningen Jakob Ryttersgaard.

Udvælgelsen af de 5 hold er ifølge Aalborg Kommune foretaget på baggrund af en helhedsbedømmelse, hvor dokumenteret erfaring med sammenlignelige projekter har spillet en vigtig rolle. Derudover er der også lagt vægt på erfaring med DGNB, bæredygtighed, inddragelsesprocesser samt pædagogiske udviklingstendenser i folkeskoler og dagtilbud.

AALBORG: De store projekter. Konferencen afholdes den 26. maj 2020.

De bydende totalentreprenører går nu i gang med at udarbejde tilbud.

Der er nedsat et bedømmelsesudvalg, som skal vurdere tilbudsmaterialet fra de forskellige konsortier. Bedømmelsesudvalget er sammensat af repræsentanter fra Styregruppen for Børne- og Ungeuniverset, repræsentanter fra de politiske udvalg, skole- og dagtilbudsbestyrelsen, ledelse af Skansevejens skole og dagtilbud, samt ansatte fra skolen og dagtilbuddet.

Bedømmelse og forhandling vil ske i foråret og kontrakten med totalentreprenøren forventes underskrevet inden sommerferien 2021.

Børne- og Ungeuniverset kommer til at rumme 1000 skoleelever, 100 børnehavebørn og 60 vuggestuebørn. Byggefeltet har et grundareal på 6.200 kvm, og der er 15.600 kvm byggeret. Børne- og Ungeuniverset skal DGNB-certificeres.

Den nuværende Skansevejens Skole i Nørresundby flytter ind i det nye univers fra 2024.

Der er samlet set i magistratens budgetforslag 2021 afsat 385 millioner kr. til etablering af Børne- og Ungeuniverset – heraf 332 millioner kr. til byggeprojektet med skole, daginstitution, hal og udearealer, mens de resterende midler er afsat til byggemodning.

I foråret 2019 fik DK2 Bygherrerådgivning med underrådgiverne Nerd Architects, Learningspaces, Etos Ingeniører, CFBO og Norconsult tildelt bygherrerådgivningsopgaven på projektet.

De 5 udvalgte hold er:


Relaterede konferencer

Højhusbyggeri: Krav, løsninger og projekter KURSUS

Aarhus under udvikling - fokus på de store projekter

Den nye Planlov KURSUS

Ny udbudslov KURSUS

Boligbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

Boligudvikling i Jylland

Aalborgs massive udviklingsprojekter

Jylland: Ændring af planloven – strategisk planlægning for bymidter m.v KURSUS

Esbjerg: Byudvikling for 20 mia. kr.

Logistik og industri - fart på nye muligheder