En samarbejdsaftale mellem entreprenør A. Enggaard, Odense Kommune og Lindø Port of Odense er første skridt med udviklingen af 185.000 kvm

Odense Havn skal udvikles til en ny bydel bydel, hvilket A. Enggaard, Odense Kommune og Lindø Port of Odense har indgået samarbejdsaftale om.

Aftalen mellem parterne skal behandles i Odense Kommune, og bliver den godkendt, investerer entreprenør- og byudviklingsvirksomheden A. Enggaard i samarbejde med pensionskasser betydeligt i at udvikle de samlet op mod 185.000 kvm.

- Vi ønsker en levende havn med plads, forskellighed og grønne åndehuller - og det samme gør vores samarbejdspartnere. Det sætter vi en stor streg under nu, og hvis byrådet bakker op, vil det blive et vigtigt første skridt i et nyt og tæt samarbejde om en ambitiøs udvikling på havnen i Odense med fokus på kvalitet, bæredygtighed og plads til hinanden, siger Odenses borgmester, Peter Rahbæk Juel.

Bydelsudviklingsplanen skal efterfølgende erstatte Byomdannelsesplan 2.0 for havnens transformation fra industrihavn til levende bydel ved vandet,. Rådmand for By- og Kulturforvaltningen, Christoffer Lilleholt, håber også, at byrådet godkender aftalen og glæder sig over, at det er lykkedes at finde en storinvestor, som ønsker at overtage alle de 7 områder.

- Med samarbejdsaftalen har vi indledt en proces, der kan munde ud i, at samme investor overtager alle syv områder i inderhavnen. Det giver mulighed for, at området kan udvikles som en helhed, og det mener jeg er afgørende for at skabe en spændende bydel. En del af Odense, som respekterer sin historie og skaber noget nyt til gavn for by og borgere. Jeg hæfter mig også ved, at A. Enggaard sigter mod, at mindst 30 procent bliver ejerboliger, siger Christoffer Lilleholt.

ODENSE: de store projekter. Konferencen afholdes den 28. april 2021.

A. Enggaard har erfaring med adskillige store byudviklingsprojekter i Danmark. Blandt andet Ceres Byen i Aarhus, Østre Havn i Aalborg og Vridsløse Lille i København, hvor der er særligt fokus på den eksisterende historiske bygningsmasse.

Aktuelt er A. Enggaard også i gang med 2 store kystnære projekter i Aalborg, henholdsvis De Danske Spritfabrikkers tidligere fabriksområde og Stigsborg Havnefront - begge beliggende ned til Limfjorden - og i Aarhus er A. Enggaard en stor del af udviklingen af det nye område Sydhavnskvarteret på Aarhus Havn.

- Vi ser et meget stort udviklingspotentiale i Odense generelt og i havneområderne specifikt. Vi er derfor meget tilfredse med den samarbejdsaftale, vi har indgået med Lindø Port of Odense og Odense Kommune, og vi glæder os til over de kommende år og i samarbejde med forskellige pensionskasser at tage fat på arbejdet, hvis alt falder på plads, siger entreprenør Asger Enggaard.

A. Enggaard er med pensionsselskabet PKA som medinvestor allerede i dag godt i gang med opførelsen af den nye bydel Slagteribyen på den gamle slagterigrund på Rugaardsvej.

Stor dag for Odense og odenseanerne

Samarbejdsaftalen er på dagsordenen på byrådsmødet onsdag 3. marts 2021.

Fakta om Odense Inderhavn
Den første byomdannelsesplan for Odense Havn blev vedtaget i 2003. Siden er der blandt andet blevet bygget i alt 1.350 boliger samt kontorer/erhverv. Hertil kommer blandt andet Havneparken, Nordatlantisk Hus og Havnebadet. Siden er Byomdannelsesplan 2.0 for Odense Havn blevet vedtaget og det er den, der erstattes af den nye Bydelsudviklingsplan.

De 7 delområder med delvist tilhørende vandarealer, som A. Enggaard køber helt eller delvist er:


Relaterede konferencer

Boligbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

Finansiering af ejendom - markedssituation og tendens

Fremtidens betonbyggeri

Servitutter og lokalplaner KURSUS

Aarhus under udvikling - fokus på de store projekter

Den ødelæggende fugt i byggeriet - forebyggelse og bekæmpelse

Certificeringsordninger - udbredelse og betydning

Stormflodssikring af by- og landområder

Bygningsreglement om etageboligbyggeri KURSUS

Boligudvikling i Jylland