Liebhavermarkedet stortrives. Indtil videre er der i 2021 sat 28 ejerlejligheder og 100 villaer til salg for over 20 millioner kr. Det er langt flere end i samme periode i 2020.

Flere hjem udbydes til salg for skyhøje millionbeløb, viser udbudsdata fra boligportalen Boliga.dk. I årets første knap 4 måneder er der kommet over dobbelt så mange ejerlejligheder og 30 procent flere villaer til salg med prisskilte, der lyder på over 20 millioner kr.

Hidtil i år er 28 ejerlejligheder og 100 villaer landet over således blevet udbudt til salg for over 20 millioner kr. mod 12 og 76 i de tilsvarende måneder sidste i 2020.

Boliger og boligudvikling mellem Hellerup og Helsingør. Konferencen afholde den 10. marts 2022.

- Boligmarkedet er i øjeblikket brandvarmt med mange købere og stigende priser. Samtidigt er aktierne steget ganske meget det seneste år, og nogle virksomheder har oplevet stor økonomisk fremgang under coronakrisen. Det har skabt nye millionærer, og dermed nye købergrupper til de allerdyreste boliger. Går man i salgstanker, er det derfor et godt tidspunkt at reagere på, da der er stor sandsynlighed for, at man hurtigt kan finde en køber, der er villig til at betale en god pris for ejendommen, siger Lise Nytoft Bergmann, der er chefanalytiker og boligøkonom hos Nordea Kredit til Boliga.dk.

Modsat villaerne og ejerlejlighederne er der ikke kommet flere sommerhuse på markedet, som koster over 20 millioner kr. Indtil videre har kun ét sommerhus i den prisklasse ramt markedet; en feriebolig til 29,5 millioner kr. i Hornbæk - i samme periode sidste år kom der 2 sommerhuse til salg for mere end 20 millioner kr.

CITY og VESTERBRO i Københavns store projekter. Konferencen afholdes den 25. november 2021.

Dyrt, dyrere, København
Selvom boligmarkedet stortrives over hele landet, så er det især i og omkring hovedstaden, at det går stærkest; og de virkelig dyre boliger vrimler frem: I København er der indtil videre i år kommet 3 gange så mange ejerlejligheder til salg for mere end 20 millioner kr., som der gjorde fra starten af januar til slutningen af april sidste år.

Stigningen er til dels noget, der kan tildeles den optimisme, der præger især sælgersiden af det danske boligmarked i øjeblikket.

Lyngby: De store projekter. Konferencen afholdes den 25. januar 2022.

- Da coronakrisen brød ud, blev der sået tvivl om storbyernes fortsatte dominans på boligmarkedet. Nogle mente, at det ville være mere attraktivt at flytte ud, og at husmarkedet derfor ville klare sig langt bedre end ejerlejlighedsmarkedet i de kommende år, siger Lise Nytoft Bergmann.

- Her godt et års tid efter, at landet lukkede ned, kan vi dog konstatere, at det er gået lige modsat. Interessen for at bo i København er kun blevet større, og det har sendt priserne på himmelflugt, ligesom interessen for de allerdyreste lejligheder også er stor, og derfor er der også mange sælgere af dens slags boliger på markedet i øjeblikket, siger hun til Boliga.dk.

Hillerød: De store projekter. Konferencen afholdes den 5. oktober 2021.

Den dyreste ejerlejlighed på boligmarkedet i øjeblikket kom til salg tidligere på måneden: En næsten 300 kvm stor bolig inde midt i København K med seks værelser fordelt på 3 etager, som du skal give 35 millioner kr. for.

Se landets dyreste boliger til salg her.


Relaterede konferencer

Esbjerg: Byudvikling for 20 mia. kr.

Servitutter og lokalplaner KURSUS

Højhusbyggeri: Krav, løsninger og projekter KURSUS

De nye brandkrav, brandcertificering - planlægning og løsninger. KURSUS

Erhvervsbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

Bygningsreglement om etageboligbyggeri KURSUS

Jylland: Ændring af planloven – strategisk planlægning for bymidter m.v KURSUS

Træ - det hotte byggemateriale: JYLLAND

Aarhus under udvikling - fokus på de store projekter

Finansiering af ejendom - markedssituation og tendens