Investeringerne i nybyggeri i Hillerød kommer i de kommende år til at slå alle rekorder - der investeres 19 milliarder i bolig, kontor, butik, hospital, institutioner og anlæg.

Boligbyggeriet i Hillerød vil fra 2014 til 2025 være på i alt ca. 3.500 boliger svarende til ca. 7 milliarder kr. Hillerøds indbyggertal vokser med omkring 700 borgere årligt og der bygges for øjeblikket ca. 300 boliger om året i Hillerød. Blandt de største kommende boligudviklingsområder er: Hillerød Syd med plads til mellem 600 og 3.000 boliger ifølge Kommuneplanen og Ullerødbyen i den nordvestlige del af Hillerød med op til 700 boliger.

Butiksbyggeriet vil ifølge planer ligge på i alt ca. 140.000 kvm, svarende til ca 2,8 milliarder kr. Så godt som alle projekter er nu på tegnebrættet, størst er M. Goldschmidt Holding, som har erhvervet grundstykker på 83.000 kvm i Hillerød bymidte, på hjørnet af Herredsvejen og Roskildevej, umiddelbart op til bymidten. På grunden planlægges der et samlet byggeri på 77.000 kvm, fordelt på et shoppingcenter på 46.000 kvm og senere et møbelhus på 31.000 kvm. I tilknytning til shoppingcentret, bliver der opført 2.400 gratis parkeringspladser.

Kontorbyggeriet vil ligge på omkring 50.000 kvm svarende til ca. 1,3 milliarder. Hovedparten bygges i Stationszonen.

Skolebyggeri forventes at blive i størrelsesordenen 30.000 kvm svarende til ca. 600 millioner kr., hvilket blandt andet omfatter campusprojekter i Stationszonen og Københavns Universitet Skovskolen i Nødebo nord for Hillerød.

Det nye hospitalsbyggeri i den sydlige del af Hillerød, kaldet Nyt Nordsjællands Hospital, og et nyt sundhedscenter løber op i 4 milliarder kr.

Logistik og industri, især indenfor pharma-området, vil ligge på ca. 20.000 kvm svarende til i alt ca. 400 millioner kr.

Infrastruktur-udbygningerne vil ligge på 700 milioner, herunder er der planer om anlæg af ny S-togsstation til 160 millioner i den sydlige del af Hillerød ved det nye hospital. Desuden skal der ske ombygning af den eksisterende station til ca. 160 millioner. Vejbyggeri og parkeringsfaciliteter ligger i niveauet 500 millioner.

Bolig renoveringerne i byen forventes at løbe op i ca. 2,5 milliarder fra 2014 til 2025 - der er i dag i alt ca. 22.000 boliger i Hillerød Kommune.

Erhvervsbygningerne er i relativ god stand i Hillerød, da mange er opført eller renoveret indenfor de sidste 10-15 år. Der vil være et estimeret renoveringsvolumen på erhvervssiden på 500 millioner kr. i perioden, specielt i den vestlige og sydvestlige del af byen.

For at understøtte udviklingen afholdes der en Hillerød-investerings- og udviklingskonference den 10. december fra 9-13 i Frederiksborgcentret, Milnersvej 39, 3400 Hillerød. Konferencen arrangeres af Byens Ejendom og henvender sig til ejendomsaktører, finans, byggeri, rådgivere, advokater, revisorer og virksomheder. Tilmelding og info hos Mira Trolle Scheel på mts@byensejendom.dk eller telefon 27 28 14 15.

Læs mere om konferencen: Investeringer for 19 milliarder i Hillerød. Konferencen afholdes d. 10. december 2013


Relaterede konferencer

Aarhus under udvikling - fokus på de store projekter

Boligbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

Ny udbudslov KURSUS

Bygningsreglement om etageboligbyggeri KURSUS

Boligudvikling i Jylland

Fremtidens betonbyggeri

Certificeringsordninger - udbredelse og betydning

Boligudvikling i København frem til 2030

Erhvervsbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

Jylland: Ændring af planloven – strategisk planlægning for bymidter m.v KURSUS