Mens Zleep Hotels i 2017 har drevet 9 hoteller i Danmark, er der en vision om at drive 20 hoteller i 2020. Der er allerede 5 bekræftede Zleep-projekter i pipelinen. I 2019 åbner kæden således hotel ved Royal Arena i København, centralt i Hillerød, i Skejby ved Aarhus, lige udenfor Stockholm og i Aalborg.

Det har længe været undervejs, men for Zleep Hotels blev 2017 året, hvor de for alvor fik sin plads som central aktør på hotelmarkedet. Nye højtprofilerede branchefolk er blevet tilknyttet den voksende organisation, nye teknologier er blevet udviklet, og antallet af nye hoteloffentliggørelser er eksploderet.

I alt har kæden 670 værelser fordelt på 5 hotelprojekter på vej. Det indebærer også Zleep Hotels' første åbning uden for Danmarks grænser. Blandt investorerne er ATP Ejendomme, PFA Ejendomme, FastPartner, PensionDanmark og A. Enggaard.

Samtidig har Zleep Hotels fået et søsterselskab, Core Hospitality, der driver hoteller uafhængigt af varemærker. Driftsselskabet trækker på kompetencer fra Zleep Hotels' stærke organisation og vil øge virksomhedens vækstmuligheder kraftigt. Core Hospitality har ved årsskiftet overtaget driften af det kendte Hotel Marina i Vedbæk og skal drive det meget omtalte Moxy hotel i København senere i 2018. Disse 2 hoteller tilfører yderligere 360 værelser til gruppen.

NB! Udlejning af kontorejendomme og kontorhoteller. Afholdes d. 5. april 2018.

I 2017 fortsatte renoveringerne af Zleep hotellerne også. Størstedelen af hotellerne blev renoveret i løbet af 2016, men i 2017 stod Zleep Hotel Copenhagen City for tur. Halvdelen af værelsesetagerne er nu blevet renoveret her, og det nye loungeområde er opgraderet, så der i dag er langt hyggeligere atmosfære på hotellet.

I Kastrup blev året brugt på at udvide Zleep Hotel Copenhagen Airport, som har fået tilført 67 værelser, så det i dag består af i alt 126 værelser. Dertil har hotellet også fået ny parkeringsplads, træningsrum, morgenmadsrestaurant og større loungeområde.

Foruden renoveringer er hotellernes morgenmadsbuffeter opgraderet og har i 2017 modtaget bronze fra Det Økologiske Spisemærke. Alle Zleep hoteller serverer således mellem 30 og 60% økologi og er et bevis på, at økologi ikke kun er forbeholdt gæster på mere eksklusive hoteller.

Zleep Hotels blev etableret i 2003, og kæden opererer i dag 9 hoteller med i alt 870 værelser. Kæden omsatte netto for 130 millioner kr. i 2017.


Relaterede konferencer

Den nye Planlov KURSUS

Bygningsreglement om etageboligbyggeri KURSUS

Finansiering af ejendom - markedssituation og tendens

Boligudvikling i Jylland

Højhusbyggeri: Krav, løsninger og projekter KURSUS

Jylland: Ændring af planloven – strategisk planlægning for bymidter m.v KURSUS

Køge: det store byggeboom frem til 2032

Servitutter og lokalplaner KURSUS

Hvordan vi får mere liv i bykernerne

Ungdomsboliger på et modent marked