Konkurrence- og forbrugerstyrelsen oplyser, at 9 virksomheder indtil nu har betalt bøder for sammenlagt 17,8 millioner kr. i sagen om det store byggekartel.

Det blev den 6. oktober 2014 oplyst, at statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet (SØIK) har udstedt bødeforlæg for mere end 27 millioner kr. til 25 virksomheder i det såkaldte byggekartel. Nu har i alt 9 virksomheder accepteret at betale bøder.

Senest har Karl A. Hansen Entreprise og Kjell Pedersen Entreprise har accepteret at betale kartelbøder på henholdsvis 1,5 millioner og 450.000 kr.

NB! Det Nye Bygningsreglement BR15. Seminaret afholdes d. 23. april 2015.

- Vi betragter os ikke som deltager i noget kartel, men vi har begået en klar fejl, og det må vi tage vores straf for, selv om vi synes, der er tale om en voldsom bøde, siger administrerende direktør Søren Derby Hansen fra Karl A. Hansen Entreprise til Licitationen.

Hos Kjell Pedersen Entreprise har en tidligere ledende medarbejder accepteret en bøde på 25.000 kr., og det samme gør sig gældende hos Karl A. Hansen Entreprise. I alt 33 virksomheder er blevet sigtet for ulovligt at aftale priser på byggerier til en samlet værdi af 400-500 millioner kr. i kartelsagen.


Relaterede konferencer

Fremtidens betonbyggeri

Højhusbyggeri: Krav, løsninger og projekter KURSUS

Boligudvikling i Jylland

Boligbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

Den nye Planlov KURSUS

Finansiering af ejendom - markedssituation og tendens

Certificeringsordninger - udbredelse og betydning

Aarhus under udvikling - fokus på de store projekter

Hvordan vi får mere liv i bykernerne

Stormflodssikring af by- og landområder