Wihlborgs har underskrevet en lejeaftale med Bygningsstyrelsen om 12.000 kvm på Ejby Industrivej 41 i Glostrup. Lokalerne skal benyttes af Rigspolitiet, og aftalen træder i kraft den 1. januar 2023.

Ejendommen på Ejby Industrivej i Glostrup er på i alt 50.000 kvm og har siden 2021, da Danske Bank forlod lokalerne, været drevet som et udviklingsprojekt. Nu overtager Rigspolitiet en del af lokalerne på en 3-årig lejekontrakt.

Ejendommen er tæt placeret på ringvejene, og infrastrukturen omkring ejendommen bliver forbedret yderligere i 2025, når den nye letbane åbner.

Opgradering og optimering af ejendomme. Konferencen afholdes den 7. marts 2023.

- Det er glædeligt, at vi har fået Rigspolitiet ind på vores ejendom på Ejby Industrivej, og at vi samtidig udvider vores samarbejde med den danske stat. Aftalen med Bygningsstyrelsen betyder, at vi har tid og ro til at finde den bedste løsning for ejendommen, som har et kæmpe udviklingspotentiale, siger Søren Kempf Holm, direktør for Wihlborgs.

- Ejby Industrivej har med sin placering og udformning et stort potentiale. Vi er glade for at få Rigspolitiet ind som lejer, mens vi udvikler på de langsigtede planer for ejendommen, supplerer Ulrika Hallengren, administrerende direktør for Wihlborgs Fastigheter.

Wihlborgs købte i december 2015 ejendommen af Danske Bank sammen med en 60.000 kvm stor ejendom i Høje-Taastrup i en handel til i alt 795 millioner kr.


Relaterede konferencer

Køb og salg af ejendom - Due Diligence KURSUS

Bygningsreglement om etageboligbyggeri KURSUS

Aarhus under udvikling - fokus på de store projekter

Plejeboliger for 25 milliarder kr.

Den ødelæggende fugt i byggeriet - forebyggelse og bekæmpelse

Servitutter og lokalplaner KURSUS

Ny udbudslov KURSUS

Fremtidens betonbyggeri

Hvordan vi får mere liv i bykernerne

Stormflodssikring af by- og landområder