Årets vinder af Renoverprisen betegnes som et eksempel på, hvordan en facaderenovering kan ændre en hel bygnings værdi.

Renoveringen af Ørsteds Haver vandt torsdag aften Renoverprisen 2021 og en check på 100.000 kr. Frederiksbergs tidligere grimmeste bygning kan dermed kalde sig Danmarks bedste renovering, lyder det fra Realdania, som sammen med Grundejernes Investeringsfond har stiftet prisen.

Bygherre på renoveringen af ejendommen var 872 E/F H. C. Ørsteds Vej 25-27 og Salling Group. Arkitekt var Tegnestuen Lokal med Henneby Nielsen og Cowi som ingeniører og CEJ Ejendomsadministration som rådgiver. Entreprenøren var Amstrup & Baggesen.

I renoveringen er facaden og altangangene gentænkt i en klimaskærm, der ikke kun giver adgang til lejlighederne, men også har skabt vertikale haver, der lægger op til uformelle møder mellem naboerne.

Med renoveringen har ejendommen fået et radikalt anderledes udseende, der både højner det arkitektoniske udtryk, mindsker klimaftrykket og skaber glæde blandt beboerne.

Bygningskortlægning forud for renovering og nedrivning. Kurset afholdes den 17. maj 2022.

Det er et valgkollegie bestående af 70 personer fra branchen, der har stemt Ørsteds Haver helt øverst op på vinderpodiet. Formanden for Renoverprisens nomineringsudvalg, Karen Mosbech, kan godt forstå, hvorfor netop Ørsteds Haver vinder prisen.

- Sjældent har vi set så stærke projekter, der alle kunne have vundet prisen. Men Ørsteds Haver er helt sikkert en fortjent vinder. Projektet er et rigtig spændende eksempel på, hvordan man ved at renovere en facade faktisk kan ændre en hel bygnings værdi, siger hun og understreger, at mange kan lade sig inspirere af renoveringen.

- Holdet bag renoveringen har brugt ét enkelt hovedgreb – nemlig at renovere facaden – og det er der noget meget værdiskabende over. Så der ligger en enorm eksempelværdi i renoveringen, fordi der findes mange lignende bygninger rundt omkring i Danmark, siger Karen Mosbech.

Fredede og bevaringsværdige bygninger - nye 2021-regler, løsninger og tilskud. Konferensen afholdes den 3. november 2021.

Udover Renoverprisen blev Specialprisen uddelt. Specialprisen går til et originalt og særligt projekt, der ikke lever op til alle Renoverprisens kriterier, men som alligevel fortjener hæder.

Prisen gik i år til en flexbolig i Jungshoved på Sydsjælland, der tidligere var en frugtlade, men som i dag fungerer som et sommerhus for en børnefamilie. Huset står som eksempel på, hvordan ubeboede og forfaldne huse i landdistrikterne rundt omkring i landet kan få fornyet liv.


Relaterede konferencer

Træ - det hotte byggemateriale: JYLLAND

Ny udbudslov KURSUS

Plejeboliger for 25 milliarder kr.

Jylland: Ændring af planloven – strategisk planlægning for bymidter m.v KURSUS

Erhvervsbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

Boligbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

De nye brandkrav, brandcertificering - planlægning og løsninger. KURSUS

Højhusbyggeri: Krav, løsninger og projekter KURSUS

Den nye Planlov KURSUS

Aarhus under udvikling - fokus på de store projekter