I første omgang er det uddannelsesinstitutioner der får restriktioner, men det må forventes at spekulative lån generelt bliver forbudt på det offentlige område.
På baggrund af en beretning fra Rigsrevisionen om valutalån og andre finansielle instrumenter sender Uddannelses- og Forskningsstyrelsen en ny bekendtgørelse i høring:
Bekendtgørelse om optagelse af lån m.v. og om strategi for finansiel risikostyring for institutioner under Uddannelses- og Forskningsministeriets område.
Nye regler om finansieringsforhold
Regeringen ønsker, bl.a. på baggrund af en beretning fra Rigsrevisionen om uddannelsesinstitutionernes finansiering af bygninger og grunde (1/2019), at begrænse uddannelsesinstitutionernes muligheder for at optage lån og indgå aftaler om finansielle instrumenter.
Fremover må institutionerne alene optage konverterbare bank- eller realkreditlån, der er fastforrentet eller variabelt forrentet i hele lånets løbetid, samt variabelt forrentede bank- eller realkreditlån med renteloft, hvor renteloftet er fast i hele lånets løbetid, eller hvor renteloftet fastsættes flere gange i lånets løbetid.
Aftaler om renteloft i mere end 5 år skal til enhver tid kunne indfries til kurs 105 eller derunder i renteloftperioden.
For fastforrentede bank- og realkreditlån gælder videre, at aftaler om fastrente i mere end 5 år til enhver tid skal kunne indfries til kurs 105 eller derunder i fastrenteperioden.
Institutionerne må herudover optage forhåndslån og byggekredit i forbindelse med finansiering af nybyggeri, ombygning, renovering m.v.
Institutionerne kan således ikke anvende ikke-konverterbare finansielle instrumenter som f.eks. renteswaps.
Forbud mod afdragsfrihed
Endvidere indeholder udkastet et forbud mod afdragsfrihed med mulighed for dispensation i 2 tilfælde:
1) Institutionen er under skærpet økonomisk tilsyn.
2) Institutionen har et helt særligt investeringsbehov.
En institution med et helt særligt investeringsbehov vil kunne søge om at kunne optage lån uden løbende afdrag i forbindelse med et konkret projekt.
Et helt særligt investeringsbehov kan f.eks. være nødvendige bygningsinvesteringer, som udspringer af et myndighedspåbud eller ny lovgivning, eller være et ekstraordinært opstået
behov for modernisering af laboratorier m.m.
Forudsætningerne for at opnå dispensation til at optage lån uden løbende afdrag vil være, at den enkelte institution har en robust egenkapital og driftsøkonomi, at institutionen fortsat afdrager på en væsentlig del af sin gæld, og at institutionen har udarbejdet en plan for den efterfølgende periode med afdrag, som viser, at institutionen vil kunne afdrage på det lån, som institutionen ansøger om afdragsfrihed til.
Stop for valutalån
Herudover følger det af bekendtgørelsesudkastet, at institutionen:
* ikke kan optage lån eller indgå aftaler om finansielle instrumenter i udenlandsk valuta (bortset fra euro),
* at institutionen skal have en nedskrevet bestyrelsesgodkendt strategi for finansiel risikostyring,
* at institutionens revisor ved revision af institutionens årsregnskab skal påse, at institutionen har en nedskrevet strategi for finansiel risikostyring udarbejdet i henhold til retningslinjer fastlagt af Uddannelses- og Forskningsstyrelsen, og om institutionen følger strategien.
Nye lån og strategi
Bekendtgørelsen vil gælde for nye låneoptag og indgåelse af nye aftaler om finansielle instrumenter, og den forventes at træde i kraft den 1. januar 2021.
Den enkelte institutions bestyrelse skal senest den 1. juli 2021 have fastlagt strategien for finansiel risikostyring.
Styrelsen forventer at offentliggøre retningslinjerne for udformningen af strategien for finansiel risikostyring i december 2020.
Børne- og Undervisningsministeriet sender et tilsvarende bekendtgørelsesudkast i høring ved de uddannelsesinstitutioner, som hører under ministeriets område.
Baggrund
Uddannelsesinstitutioner med bygningsselveje ejer selv deres bygninger og kan finansiere bygge- og anlægsinvesteringer på det private lånemarked. Der har ikke været fastsat regler om, hvilke typer lån institutionerne må optage.
Den samlede gæld i sektoren steg med 55 % fra 2011 til 2018.
Statsrevisorerne skrev i et notat i 2019, at:
• 82 af 237 bygningsselvejende institutioner havde optaget lån med finansielle instrumenter, som kunne have et element af spekulation i sig. Desuden havde en del institutioner en høj belåningsgrad.
• Institutioner på Uddannelses- og Forskningsministeriets og Børne- og Undervisningsministeriets områder havde indgået swapaftaler mv., som ville have medført et samlet tab på ca. 1,3 milliarder ultimo 2017, hvis institutionerne skulle have indfriet gælden.
Statsrevisorerne skrev også, at det var utilfredsstillende, at hverken Uddannelses- og Forskningsministeriet eller Børne- og Undervisningsministeriet havde ført et tilfredsstillende tilsyn med de selvejende uddannelsesinstitutioners gældsætning.
Statsrevisorerne fandt det endvidere utilfredsstillende, at flere uddannelsesinstitutioner ikke havde udvist omhyggelighed ved finansieringen af bygninger og grunde og samtidig havde anvendt finansielle instrumenter med unødig høj risiko.
Endelig pegede Statsrevisorerne på, at der med de daværende rammer for finansiering og belåning af bygninger og grunde var risiko for, at uddannelsesinstitutionerne
kunne øge gældsætningen uden risiko for konkurs.
Folketingets Rigsrevisionen følger i et notat af 10. februar 2020 op på Statsrevisorernes beretning, og det er det som nu udmøntes i den kommende bekendtgørelse.