Bevaringsværdige bygninger, der både har huset bryggeri, margarinefabrik, æskefabrik og papirværk skal udvides til i alt 24.500 kvm med både boliger og erhverv.

Willemoesgadekarréen mellem Willemoesgade, Otte Ruds Gade, Aldersrovej og Niels Juels Gade i Aarhus blev oprindeligt opført i 1898 som et fabrikskompleks til "De forenede Bryggerier i
Aarhus". Bryggeriet producerede dog kun på stedet i ganske få år.

Efterfølgende har blandt andet fabrikskomplekset lagt adresse tol margarinefabrikken Otto Mønsted, Mammen Æskefabrik og Jyllands Papirværk. I 1972 blev området overtaget af Aarhus Universitet, der renoverede bygningerne, så de kunne huse Nordisk Institut. Universitetet fraflyttede ejendommen for få år siden.

Jylland: Moms og skat ved ejendomsprojekter - nye regler og afgørelser. Kurset afholdes den 7. oktober 2021.

Bygningerne har siden da stået tomme, og nu skal de efter planen udvides med mulighed for boliger, fremgår det af et lokalplanforslag, som byrådet i Aarhus snart skal tage stilling til. Formålet med lokalplanen er at bevare og omdanne de eksisterende bygninger samt opføre nyt byggeri, der afslutter karréen mod nord. Lokalplanen giver dog mulighed for at nedrive mindre dele af den bevaringsværdige bebyggelse, når det er nødvendigt for opførelsen af ny bebyggelse.

Samlet set giver planen mulighed for at etablere bebyggelse med et etageareal på op til 24.500 kvm inden for området, hvoraf den eksisterende bebyggelse udgør godt 15.250 kvm, mens den nye bebyggelse udgør godt 9.250 kvm.

Almene boliger: store projekter AARHUS. Konferencen afholdes den 28. oktober 2021.

"Størstedelen af den nye bebyggelse inden for området vil blive placeret i den nordlige del af lokalplanområdet. Her udlægger lokalplanen en række byggefelter til ny boligbebyggelse i form af etageboliger og rækkehuse. Den nye etageboligbebyggelse skal opføres inden for de byggefelter, der placeres ud til de omkringliggende veje, mens rækkehusene skal opføres inden for et byggefelt internt i området", fremgår det af lokalplanforslaget.

"Otto Mønsteds eksisterende, bevaringsværdige villa, vil desuden blive fastholdt og anvendt til boliger. I denne del af området gives der desuden mulighed for at etablere parkeringskælder", fremgår det videre.

JYLLAND: TRÆ-byggeri - udfordringer, løsninger og økonomi. Konferencen afholdes den 2. december 2021.

Ifølge lokalplanforslaget vil ny bebyggelse mod de omgivende veje blive opført i 2-6 etager, mens der desuden gives mulighed for at etablere en rækkehusbebyggelse i op til 3 etager langs en intern
smøge. Minimum 20 procent af boligarealet er almene boliger, og minimum 30 procent af boligerne er familieegnede boliger.

Bag projektet står ifølge et notat fra Aarhus Kommune står et selskab, der ejes af asNordcon ved André Sørensen, KPS Invest ved Karl Peter Korsgaard Sørensen og KG Ejendomme ved Klaus Gad og Tina Sejr Gad.


Relaterede konferencer

Boligudvikling i København frem til 2030

Certificeringsordninger - udbredelse og betydning

Plejeboliger for 25 milliarder kr.

Esbjerg: Byudvikling for 20 mia. kr.

Erhvervsbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

Fremtidens betonbyggeri

Ny udbudslov KURSUS

Hvordan vi får mere liv i bykernerne

De nye brandkrav, brandcertificering - planlægning og løsninger. KURSUS

Boligudvikling i Jylland