Da Ordrup Gymnasiums cirka 800 elever vendte tilbage til skolebænken efter sommerferien, blev det til klasselokaler med et helt andet indeklima. Gymnasiets i alt 220 vinduer er nemlig blevet udskiftet til nye, koblede vinduer fra Bøjsø, som har en markant bedre isoleringsevne.

Mens eleverne i sommermånederne har holdt ferie fra Ordrup Gymnasium nord for København, har gymnasiet alt andet end stået stille. Bygningen har nemlig gennemgået en omfattende renovering, hvor håndværkere har haft travlt med at udskifte de i alt 220 vinduer, så lokalerne igen kunne stå klar til, at cirka 800 elever vendte tilbage til skolebænken.

Gymnasiets vinduer var efterhånden så gamle og udtjente, at det resulterede i træk og kuldenedfald i klasselokalerne. Derfor blev det besluttet, at samtlige vinduer skulle udskiftes med nye, der ikke alene giver bedre indeklima, men også bevarer gymnasiets næsten 150 år gamle, charmerende udtryk.

- De nye vinduer skulle besidde nogle helt centrale egenskaber. Først og fremmest var det vigtigt, at de lukkede fuldstændig af for vind og vejr, så eleverne kunne få et markant bedre indeklima at arbejde i, fortæller bygningskonstruktør hos Tvede Rådgivende Ingeniører & Arkitekter, Mads Wernberg,

- Derudover skulle de bevare det gamle, flotte udtryk. Bygningen er nemlig bevaringsværdig, da den er blevet grundlagt i 1873 og opført med håndværksteknikker, der er meget tidstypiske for perioden. Derfor faldt valget på såkaldte koblede vinduer, da de er lavet med samme håndværk, som man brugte i 1800-tallet, fortsætter han.

NB! Renovering og udvikling af fredede og bevaringsværdige bygninger. Kurset afholdes d. 30. oktober 2018.

Tvede Rådgivende Ingeniører & Arkitekter er rådgiver på projektet og har sammen med Bøjsø døre & vinduer besluttet, hvordan vinduesløsningen skulle være for, at det færdige resultat blev så tæt på det oprindelige som muligt. Bøjsø er nemlig specialister i at levere døre og vinduer til fredede og bevaringsværdige huse, og af samme grund blev det derfor også vinduesproducenten, der skulle stå for at levere de nye vinduer.

- Til Ordrup Gymnasium har vi leveret specialløsninger, der er en tro kopi af det oprindelige udtryk. Det gælder blandt andet sprosse- og dannebrogsvinduer, hvor vi bevidst har produceret vinduer med forskellige glasmål mellem sprosserne, fordi det svarer til det tidligere udtryk. Ud af de i alt 220 vinduespartier finder man således stort set heller ikke to løsninger, der er ens. Og det er meget atypisk for et stort projekt som dette, fortæller Tommy Borg, der er salgskonsulent hos Bøjsø døre & vinduer.

- Derudover var der selvfølgelig også nogle praktiske hensyn, der skulle tages i projektet. På et gymnasium er det nemlig vigtigt, at vinduernes funktioner også er hensigtsmæssige, når de hver dag skal benyttes af flere hundrede elever. Derfor er man blandt andet gået væk fra forsatsrammer, som vinduerne tidligere havde, og i stedet valgt et vindue, der kan åbnes og lukkes i én arbejdsgang. På den måde kan eleverne let udlufte klasselokalerne flere gange dagligt, uddyber Tommy Borg.

Ordrup Gymnasium, som ligger i Gentofte Kommune, har således fået monteret mange forskellige specialproducerede vinduer. Det gælder både mindre og helt store vinduespartier samt vinduer med buede karme, sprosser og andet charmerende håndværk, der er kendetegnet for tidsperioden.


Relaterede konferencer

Jylland: Ændring af planloven – strategisk planlægning for bymidter m.v KURSUS

Aarhus under udvikling - fokus på de store projekter

Boligudvikling i Jylland

Certificeringsordninger - udbredelse og betydning

De nye brandkrav, brandcertificering - planlægning og løsninger. KURSUS

Køge: det store byggeboom frem til 2032

Højhusbyggeri: Krav, løsninger og projekter KURSUS

Ungdomsboliger på et modent marked

Erhvervsbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

Ny udbudslov KURSUS