Transport-, Bygnings- og Boligministeriet igangsætter i samarbejde med svenske myndigheder en indledende strategisk analyse af en fast forbindelse mellem Helsingør og Helsingborg. En fast HH-forbindelse kan øge tilgængeligheden og binde Øresundsregionens erhvervsliv og arbejdsmarkeder tættere sammen. Det vil gavne hovedstadsområdet og dermed styrke Danmarks muligheder for at skabe vækst og velstand.

Det forventes at tage 3 år at gennemføre den strategiske analyse, der blandt andet skal afprøve den økonomiske holdbarhed af en fast HH-forbindelse. Transport-, bygnings- og boligminister Ole Birk Olesen er positiv over for idéen.

- Der er især gode perspektiver i en ren vejforbindelse, som ser ud til at have en solid business case. Efter svensk ønske undersøger vi også en baneforbindelse for persontog. Så må vi efterfølgende drøfte de forskellige modeller og risikodelingen med svenskerne, siger han.

Den strategiske analyse omfatter både en ren vejforbindelse og en vej- og baneforbindelse for persontog. Udgangspunktet for analysen er, at en fast HH-forbindelse skal finansieres af brugerne. Det gælder også nødvendige udvidelser af infrastrukturen på land, der skal undersøges nærmere. Ring 5 er ikke en forudsætning for en fast HH-forbindelse og indgår ikke i projektet.

NB! Boligudvikling i København 2017-2027. Konferencen afholdes d. 12. september 2017.

- Det tegner til, at der er gode muligheder for at bygge og finansiere en fast HH-forbindelse med brugerbetaling, som man kender det fra Storebælt og Øresund. Det skal vi nu have undersøgt nærmere i en strategisk analyse sammen med svenskerne, siger Ole Birk Olesen.

- Det spændende ved en HH-forbindelse er netop, at projektet kan være med til at skabe vækst og velstand, uden at man tager midler fra andre gode projekter. Det synes jeg, er sund fornuft, og derfor er jeg glad for, at vi nu får belyst projektet nærmere, uddyber transport-, bygnings- og boligministeren.

Den strategiske analyse af en fast HH-forbindelse ligger i forlængelse af en indledende dansk-svensk undersøgelse om rejsende og transporter over Øresund.


Relaterede konferencer

Den nye Planlov KURSUS

Boligbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

Aarhus under udvikling - fokus på de store projekter

Esbjerg: Byudvikling for 20 mia. kr.

Den ødelæggende fugt i byggeriet - forebyggelse og bekæmpelse

Finansiering af ejendom - markedssituation og tendens

Logistik og industri - fart på nye muligheder

Servitutter og lokalplaner KURSUS

Stormflodssikring af by- og landområder

Jylland: Ændring af planloven – strategisk planlægning for bymidter m.v KURSUS