Gas er klart steget mest over de seneste 10 år, mens fjernvarme er steget mindst og faktisk er billigere end i 2012.

Samlet set er forbrugerens pris, den pris husholdningerne betaler for en vare eller en tjeneste inklusive afgifter, på elektricitet, gas og andet brændsel steget med 46,8 procent fra august 2021 til august 2022. I denne priskategori finder vi både elektricitet, gas, flydende samt fast brændsel og fjernvarme.

Prisen på gas, hvilket omfatter både natur- og by- samt flaskegas, er nemlig steget 142,6 procent det seneste år. Det er klart den største årlige stigning inden for de forskellige typer af energi.

- Stigningen er båret af natur- og bygas, som i august havde en årsstigning på 150,1 procent, mens prisen på flaskegas trækker den samlede stigning på gas lidt ned til 142,6 procent. Det er den næsthøjeste årsstigning nogensinde målt. I april lød årsstigningen på 153,4 procent, siger Martin Birger Larsen, specialkonsulent i Danmarks Statistik.

Opvarmer du boligen med flydende brændsel såsom olie, lyder årsstigningen på 39,7 procent. Har du for eksempel brændeovn eller -kedel, er din faste brændsel steget 58,4 procent, mens fjernvarmekunder kan glæde sig over, at denne energiform kun er steget 5,9 procent.

Ejendomsmarkedet i inflationstiden: Aktuelle udfordringer for ejendomsmarkedet. Konferencen afholdes den 17. november 2022.

Selvom dine radiatorer ikke er elektriske, bruger du højst sandsynligt en del strøm i løbet af dagen, når du eksempelvis tænder for vaskemaskinen, tv’et eller lyset i dit hjem. Også her vil stigende priser kunne ses på regningen. Det seneste år er prisen på elektricitet steget 54 procent.

- Prisen på elektricitet begyndte allerede at stige cirka halvvejs igennem 2021, og årsstigningen endte på over 30 procent inden jul. Så snart vi havde taget hul på 2022 fordobledes årsstigningen til over 60 procent og er siden da ikke nået under 44 procent i årlig stigning, når der i den enkelte måned måles i forhold til samme måned året før, siger Martin Birger Larsen.

Prisstigningerne over de seneste 10 år er omtrent de samme, som over det seneste år. Det hænger sammen med, at priserne på energi stort set var uændrede fra 2012 til 2021, mens de store prisstigninger først fandt sted fra 2021.

Sådan udvikles fredede boliger og erhverv. Kurset afholdes den 29. september 2022.

Samlet set lyder stigningen på energi i alt på 47,4 procent siden august 2012, mens fjernvarme er blevet 7,4 procent billigere i denne periode.

- Prisen på fjernvarme har ligget rimeligt stabilt de seneste 10 år, og selvom vi ser en årlig stigning i prisen på 5,9 procent nu, er prisen faktisk lavere end for 10 år siden, siger Martin Birger Larsen.

Alle andre energiformer er steget i pris i løbet af de seneste 10 år. Elektricitet er steget 67 procent, flydende og fast brændsel henholdsvis 47 og 56 procent, mens gas er steget 153 procent.

Flydende brændsel er den energiform, der har haft de største udsving i løbet af de seneste 10 år, og det var også den første energiform til at begynde en opadgående kurve i slutningen af 2020. Omkring juni sidste år blev årsstigningen i prisen på flydende brændsel overhalet af gas, der nu ligger øverst på listen for årlig procentvis stigning.


Relaterede konferencer

Træ - det hotte byggemateriale: JYLLAND

Den ødelæggende fugt i byggeriet - forebyggelse og bekæmpelse

Servitutter og lokalplaner KURSUS

Stormflodssikring af by- og landområder

Ungdomsboliger på et modent marked

Certificeringsordninger - udbredelse og betydning

Logistik og industri - fart på nye muligheder

Aarhus under udvikling - fokus på de store projekter

Erhvervsbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

Finansiering af ejendom - markedssituation og tendens