Salget af eksklusive villaer til mindst 10 millioner kr. steg i 2018 med 11,5 procent i forhold til året før. Der var også stigende handelsaktivitet for villaer i prisklassen 5-10 millioner kr.

Salget af eksklusive boliger blomstrede i 2018 og nåede næsten 2.900 handler. Det viser en opgørelse af salget af huse til 5 millioner kr. eller mere, som ejendomsmæglerkæden Home har foretaget på baggrund af tal fra Boligsiden.dk.

Den viser, at der i 2018 blev solgt 204 flere ejendomme til priser fra 5 til 10 millioner kr., hvilket svarer til en stigning på 8,7 procent.

Markedet for de helt eksklusive ejendomme, dem fra 10 millioner kr., er også vokset - med 35 handler svarende til 11,5 procent. I alt er der solgt 305 villaer til 10 millioner kr. eller derover. En del af stigningen skyldes, at huspriserne stille og roligt er kravlet i vejret.

NB! Lyngby: De store projekter. Konferencen afholdes d. 21. maj 2019.

- Men når det er sagt, så er der samtidig en klar tendens til, at køberne går efter bedre – og dyrere – huse, og flere har også mod på at opgradere deres hjem, da de har oplevet en øget friværdi og tryghed i deres boligøkonomi de seneste år, siger Henrik Hauthorn Jensen, boligmarkedsanalytiker i Home.

Home-kæden stod i 2018 bag salget af knap hver 5. ejendom til 5 millioner kr. eller derover.

Den dyreste villa, der blev solgt i 2018, var ifølge Boliga en villa på Onsgårsvej i Hellerup. Huset, der ligger helt ud til Hellerup Strand, blev solgt for 70,5 millioner kr. ved Ivan Eltoft Nielsen af ægteparret bag interiør-virksomheden Bloomingville, der i sin tid købte ejendommen af filminstruktøren Bille August.

Vi skal tilbage til 2008 for at finde en villa, der blev solgt for et højere beløb. Den tidligere bokser og Fitness.dk-ejer, Hans Henrik Palm købte dengang en villa på Hambros Allé i Hellerup for 75 millioner kr. af it-millionæreren Erik Damgaard i den dyreste villahandel nogensinde i Danmark.

Antal handler, liebhavervillaer og -rækkehusei 2017 og 2018


År

5-10 millioner kr.

over 10 millioner kr.

    

I alt

2018 )

2.541

340

2.881

2017

2.337

305

2.642

Stigning

204

35

 

239

Kilde: Boligsiden/Home


Relaterede konferencer

Aalborgs massive udviklingsprojekter

Plejeboliger for 25 milliarder kr.

Logistik og industri - fart på nye muligheder

Boligbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

Servitutter og lokalplaner KURSUS

Køge: det store byggeboom frem til 2032

Ny udbudslov KURSUS

Aarhus under udvikling - fokus på de store projekter

Ungdomsboliger på et modent marked

Fremtidens betonbyggeri