Lyngby: De store projekter

Baggrund

Lyngby med 55.472 indbyggere, har med sin strategi ”Vidensby 2020” en ambition om at blive et af Nordeuropas største centre inden for viden og kreativitet. Byen, der bl.a. er hjemsted for Danmarks Tekniske Universitet, har med sit store videnspotentiale, attraktive beliggenhed og med gode transportforbindelser de bedste forudsætninger for at tiltrække moderne videnstunge virksomheder. 

Udviklingen er allerede i gang og der planlægges bl.a. udbygning i området på og omkring DTU, hvor der etableres et helt unikt universitetsnært vækst- og erhvervscenter, der er planer for området omkring Sorgenfri, Firskovvej og ikke mindst det centrale Lyngby. Derudover skal der også etableres en ny letbane til 5,3 milliarder, hvor 7 ud af letbanens 28 stationer kommer til at ligge i Lyngby, hvilket skaber yderligere muligheder for erhvervs- og ejendomsudvikling.

Man forventer, at vidensbystrategien vil øge mængden af virksomheder i området med 20 procent frem til 2020. Et andet resultat af den storstilede tilflytning af vidensvirksomheder bliver en positiv befolkningsudvikling, med en voksende gruppe af internationale vidensarbejdere. Det vil give en øget efterspørgsel på boliger, velfærd- og serviceindustri. Det samlede mål for kommunen er, at gøre Lyngby-Taarbæk til en af Europas førende videns- og universitetsbyer med et dynamisk universitetsnært erhvervs- og start-up miljø samt et attraktivt byliv. 

Program

09.00 Registrering og morgenmad
09.30 Velkomst
09.35 Overblik: Strategi og prioriteter for Lyngby
I Lyngby skal der satses på byfortætning med flere boliger og mere byliv, mere erhvervsliv med fokus på videnserhverv og detailhandel, flere kulturelle tilbud, attraktive byrum og bedre transportmuligheder. For at realisere byens strategi, er en række større udviklingsprojekter sat i gang, bl.a. etablering af letbanen til 5,3 milliarder, omdannelsen af Kanalvejsparkeringen og udvidelsen af DTU. Hvad betyder Vidensbystrategien for Lyngby? Hvordan skal Lyngby udvikles over de næste år i forhold til boliger, erhverv, infrastruktur mm.?

Lyngby-Taarbæk Kommune ,

10.00 BaseCamp: 786 nye boliger
På Plantedirektoratets tidligere grund i Sorgenfri, bliver der de kommende år opført en ”BaseCamp” med 786 boliger og samlet 41.150 kvm bebyggelse inklusive parkeringskælder. Byggeriet kommer primært til at rumme 639 studieboliger, 48 seniorboliger og 69 gæsteboliger samt 30 udlejningsboliger. Dertil kommer et fælleshus på 1.300 kvm i form af en rund bygning placeret midt i området samt en parkeringskælder med 108 parkeringspladser. Designet på bygningen, som indeholder boligerne, er en slangeformet struktur baseret på cirkelslag. Den sammenhængende bygning bliver opført i 6 etager med grønt tag, der bliver udlagt som anvendeligt friareal med offentlig adgang via stier direkte fra terræn. Desuden bliver der skabt adgang til taget via trappetårne og elevatorer. Byggeriet forventes at stå klar til aflevering i sommeren 2020. Hvad er status på projektet og hvad kommer BaseCamp til at betyde for Lyngby?
10.25 Lyngby Storcenter: Nyeste udvikling
Hvad er status på den nyeste udvikling i Lyngby Storcenter og hvilke planer er der for centret, når det skal udvides med en større tilbygning til eksisterende center med 8000 kvm nye butikker og caféer samt 6000 kvm kontorer og boliger? Hvordan kommer Lyngby Storcenter til at hænge sammen med projektet "Lyngby Bymidte", hvor det er planen at opføre boliger, forretninger og kontorer?
10.50 Kaffepause
11.20 Trongården: 187 nye boliger
I Trongårdens Byområde skal der opføres 187 nye boliger. Den nye bydel ligger vest for Helsingørmotorvejen, nord for Klampenborgvej og syd for Dyrehavegårds Jorder og er beliggende i nærheden af Novozymes kommende forskningscenter samt det kommende H.C Ørsted Gymnasium. Projektet omfatter opførelse af henholdsvis 90 og 97 tæt-lavboliger, der består af 1-2-3 plans rækkehuse og lejligheder i størrelser fra 61 – 155 kvm. 1/3 af boligerne vil være private udlejningsboliger og 2/3 ejerboliger. De planlagte boligtyper består af 2-værelses lejligheder/studieboliger til enlige og studerende, 4-værelses lejligheder til familier samt 2 og 3 plans rækkehuse til familier. Derudover vil man opføre 1-plans boliger til mindre familier, seniorer og enlige. Det samlede grundareal er på 55.000 kvm, mens det samlede antal etagemeter lyder på 23.000 kvm. Den forventede byggeperiode løber fra marts 2019 til august 2021. Hvad er visionen for det nye byområde og hvordan kommer det til at hænge sammen med de omkringliggende faciliteter?  

Ludvig Find , Adm. Direktør, ELF Development

11.45 Nyt hotel med 112 værelser på Lundtoftegårdsvej
På Lundtoftegårdsvej vil man opføre et nyt hotel med i alt 112 værelser nær både DTU og den kommende letbanestation i Lyngby. De 112 værelser skal foruden 78 standard hotelværelser også inkludere 34 hotellejligheder, som henvender sig til gæster, der skal overnatte i længere perioder. Lejlighederne bliver 50 procent større end de almindelige hotelværelser, hvor der foruden et sove- og badeværelse også kommer et køkken. Det er planen, at der skal opbygges et stærkt samarbejde med DTU omkring brugen af hotellejlighederne, hvor man håber, at hotellet vil blive et populært valg blandt erhvervsrejsende og forskere, der besøger DTU. Man forventer, at Lyngby vil passe godt som lokation til hotellet, hvor der er meget erhverv, uddannelsesinstitutioner og god infrastruktur og ikke mindst i nærhed til København og lufthavnen. Hotellet forventes at åbne i maj 2020. Hvad skal der bygges og hvilken betydning vil det nye hotel få for Lyngby?  

Peter Haaber , Direktør, Zleep Hotels

12.10 H.C. Ørsted Gymnasium til 150 millioner kr.
Technical Education Copenhagen (TEC) planlægger at opføre det nye H.C. Ørsted Gymnasium ved Trongårdens Byområde, hvor der vil blive plads til 700 studerende. Det 8000 kvm store gymnasium vil blive opført i 3 etager og vil kunne rumme ti spor og 30 klasser og kommer til at blive et anderledes og utraditionelt gymnasium, hvor bliver leget med formerne og ruminddelingen. Den nye bygning bliver beliggende mellem den kommende rækkehusbebyggelse og Helsingørmotorvejen. Med det nye byggeri vil gymnasiet åbne sig op mod det omgivende samfund ved blandt andet at arbejde sammen med lokale folkeskoler om brug af laboratorier og det nye Novozymes Campus, der er ved at blive opført i nærheden. Byggeriet vil efter planen stå færdigt i juli 2020. Hvad er status for byggeriet og hvilke planer har man for udformningen af byggeriet samt de omkringliggende omgivelser?  

Karl-Martin Buch Frederiksen , Partner, Arkitekt MAA, bygningskonstruktør, Kant Arkitekter

12.35 Spørgsmål og afslutning
12.40 Frokost
Inkluderet i prisen

Professionelt arrangement til tiden

Morgenkaffe

Frokost

Konferencemappe

Oplægsmateriale sendes pr. e-mail efterfølgende

Kursusbevis

Tilmeld dig her
Tilmeld dig her