Steen & Strøm vurderer i et høringssvar, at 40-50 butikker i Hillerød Bymidte vil lukke, hvis Hillerød Storcenter opføres. Storcentret skal omsætte for mellem 1,5 og 2 milliarder kr. for at få en rentabel drift.

Selvom Steen & Strøm overlader administrationen af det eksisterende butikscenter i Hillerød til DEAS, har selskabet formuleret et høringssvar mod det planlagte 52.000 kvm store Hillerød Storcenter. Det skriver sn.dk.

- Der er ikke plads til 2 detailhandelsudbudspunkter med mindre detailhandel i Hillerød. Dertil er by og opland for lille, skriver Steen & Strøm, som vurderer at et sted mellem 40 og 50 butikker vil lukke i Hillerød Bymidte og bykerne, hvis lokalplanforslaget vedtages. Eller måske endnu mere. Skal butikkerne i Hillerød Storcenter have butikker med en rentabel drift er omsætningen på cirka 1 milliard i centeret for lavt vurderet, lyder det fra Flemming Mervog, Commercial Director i Steen & Strøm.

Han påpeger ligeledes, at fremtidens vinderbyer vil have en stærk bykerne med et åbnet strøgmiljø, der er tæt integreret med et overdækket shoppingcenter. Samtidig fremhæves vigtigheden af at have en sammenhængende bykerne med en god infrastruktur,  et varieret udbud af butikker med både dagligvarer og udvalgsvarer, gode kulturtilbud og et koncentreret aflastningsområde med plads til særligt pladskrævende butikker, som ikke fysisk kan etableres i bymidterne. Det vil sikre en levende bymidte, hvor detailhandlen er koncentreret til glæde for hele oplandet.

NB! Byudvikling og investeringer for 19 milliarder i Hillerød 2015-2025. Konferencen afholdes d. 24. marts 2015.

M. Goldschmidt koncernen har i næsten 8 år arbejdet med udviklingen af Hillerød Storcenter. 1. etape omfatter 57.000 kvm, og fuldt udbygget vil centeret blive på 93.000 kvm og dermed være Danmarks største center.

Rammerne i lokalplanen for Hillerød Storcenter er 31.800 kvm butiksareal til udvalgsvarer og 2.200 kvm butiksareal til dagligvarer. Herudover vil projektet indeholde 11.000 kvm servicefaciliteter i form af fitnesscenter, biograf, restauranter og caféer samt 11.000 kvm overdækket fællesarealer med publikumsfaciliteter i form af blandt andet en stor skøjtebane. I alt etableres 2.000 parkeringspladser i tilknytning til centeret, som forventes at omsætte 2 millarder kr. og skabe mere end 1.000 nye arbejdspladser.


Relaterede konferencer

Boligbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

Erhvervsbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

Højhusbyggeri: Krav, løsninger og projekter KURSUS

Finansiering af ejendom - markedssituation og tendens

Certificeringsordninger - udbredelse og betydning

Jylland: Ændring af planloven – strategisk planlægning for bymidter m.v KURSUS

Hvordan vi får mere liv i bykernerne

Stormflodssikring af by- og landområder

Køb og salg af ejendom - Due Diligence KURSUS

Fremtidens betonbyggeri