Stark Danmark har indgået en aftale om at overtage aktiviteterne i midtjysk trælastfirma, hvor alle kunderne, medarbejderne og aktiverne fremover bliver en del af Stark.

Stark overtager aktiviteterne i Sjakk, der driver forretninger i Hedensted, Give, Egtved og Ejstrupholm og beskæftiger 80 medarbejdere. For Stark betyder overtagelsen en markant styrkelse af tilstedeværelsen i Midt- og Østjylland, idet virksomheden i forvejen har forretninger i blandt andet Vejle, Horsens og Brande.

- Opkøbet er et naturligt og vigtigt skridt på den rute, vi har lagt for Stark. Den handler om at have dygtige medarbejdere med et stærkt lokalt engagement i en kæde af forretninger med passende afstand, som giver vores kunder let adgang til byggematerialer, services og rådgivning. Derfor er jeg rigtig glad i dag. Med opkøbet styrker vi tilstedeværelsen i Midt- og Østjylland, som vil være en fordel for vores primære kunder, nemlig de professionelle håndværkere. Overtagelsen er med andre ord helt i tråd med vores overordnede vækststrategi, siger Britta K. Stenholt, administrerende direktør i Stark Danmark.

NB! Jylland: Planloven og lokalplaner - de nye ændringer. Kurset afholdes d. 28. oktober 2020.

Trælastfirmaet Sjakk blev etableret i 2017 af Michael Thorup Mortensen og Mads Walter Kloster ved overtagelse af Brødrene Skous seks trælaster (Juelsminde Gruppen). Nu bliver de cirka 80 medarbejdere en del af Stark koncernen.

- Det har været spændende og udfordrende at prøve kræfter med at drive Sjakk. Vi er nået langt med vores investeringer og ikke mindst vores mission om at være den mest lokalt forankrede trælast. Vi er glade for, at Stark Danmark overtager vores aktiviteter, da vi er sikre på, at de som kommende ejer vil videreudvikle forretningen i tråd med det, vi startede i 2017, forklarer Michael Thorup Mortensen, medejer af Sjakk.

Handlens endelige afslutning er betinget af godkendelse fra de danske konkurrencemyndigheder.

Stark Danmark driver 66 byggecentre og trælaster fordelt over hele landet og i 6 Grønland.

 


Relaterede konferencer

Logistik og industri - fart på nye muligheder

Boligbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

Højhusbyggeri: Krav, løsninger og projekter KURSUS

Aarhus under udvikling - fokus på de store projekter

Den nye Planlov KURSUS

Ny udbudslov KURSUS

Hvordan vi får mere liv i bykernerne

Finansiering af ejendom - markedssituation og tendens

Erhvervsbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

Boligudvikling i Jylland