Et “håndværkertilbud" er noget af det, der står langt oppe på listen, når danskerne leder efter en ny bolig. I hvert fald er det som regel at finde i top 10 over de ord, som de boligsøgende bruger mest.

Boliga.dk har udregnet den gennemsnitlige udbudspris på alle villa/rækkehuse udbudt til salg i perioden den 20. juni 2015 til den 20. juni 2020, hvor ordet "håndværkertilbud" og sammenlignet det med den gennemsnitlige udbudspris på samtlige huse udbudt til salg i perioden.

De mere eller mindre slidte huse kommer på landsplan i gennemsnit til salg for priser over 50 procent lavere end de andre huse på boligmarkedet, viser tallene fra Boliga.dk.

De seneste 5 år er villaerne, som har fået påtrykt mærkatet “håndværkertilbud” i salgsannoncen, kommet på markedet til i gennemsnit 1,15 millioner kr., hvilket altså er halvt så meget, hvis man sammenligner med alle huse, der kom til salg i samme perioden og i gennemsnit kostede 2,5 millioner kr.

Selvom en rabat på 50 procent for de fleste vil lyde som et rigtig godt tilbud er der også nogle steder i landet, hvor der er næsten 80 procent at spare.

Det er tilfældet i Herning og Langeland Kommune, hvor de såkaldte “håndværkertilbud" er omkring 77 procent billigere end de ganske normale huse til salg - landets største prisforskel.

Boligmarkedets udvikling 2021-2030. Konferencen afholdes d. 17. september 2020.

I Gentofte og Greve Kommune skal du derimod kigge længe efter så store rabatter: Her er håndværkertilbuddene blot 23 procent billigere end de andre huse.

Det står klart, at selvom “håndværkertilbud” er et universelt udtryk på boligmarkedet, så er der rigtig stor forskel på, hvad det betyder for prisen - alt efter om du for eksempel står i en af de dyre kommuner nord for København eller i Rudkøbing på Langeland. Det viser tal fra Boliga.dk.

I forstadskommunen Gentofte nord for København koster et håndværkertilbud nemlig næsten 7,3 millioner kr. - et godt stykke foran andenpladsen, som Lyngby-Taarbæk indtager med et gennemsnit på 4,6 millioner kr. for de slidte huse.

Gentofte er da også den kommune i landet med de højeste huspriser og de almindelige villaer, der kom til salg i det mondæne boligområde, kostede de i snit omkring 9,4 millioner kr. – I Lyngby-Taarbæk kostede de knap 6 millioner kr.

Hvis man skal tættere på de priser, som den gennemsnitlige boligsøgende nok vil anse, som “et godt tilbud”, så skal man kigge på Langeland eller i Lolland Kommune.

Det er nemlig kommunerne med de allerbilligste håndværkertilbud, som i gennemsnit koster omkring 230.000 kr. begge steder - modsat de almindelige huse, der koster omkring 1 million kr. på Langeland og 770.000 kr. på Lolland.

Se “håndværkertilbud” til salg her.


Relaterede konferencer

Servitutter og lokalplaner KURSUS

De nye brandkrav, brandcertificering - planlægning og løsninger. KURSUS

Boligudvikling i Jylland

Køge: det store byggeboom frem til 2032

Højhusbyggeri: Krav, løsninger og projekter KURSUS

Aarhus under udvikling - fokus på de store projekter

Logistik og industri - fart på nye muligheder

Boligudvikling i København frem til 2030

Esbjerg: Byudvikling for 20 mia. kr.

Fremtidens betonbyggeri