De nye økoboliger har blandt andet til formål at understøtte Sønderborg Kommunes fyrtårnsprojekt ProjectZero, at udvikle nye bæredygtige løsninger og at være CO2-neutral i 2029.

I 2015 fik Sønderborg Kommune en henvendelse fra 7 personer, der ønskede at skabe "Soleng Økolandsby" i kommunen. I 2016 købte Økosamfundet Soleng A.m.b.a. en af de gamle, store gårde i landsbyen Gammelgab. I 2016 blev en lokalplan for 18 boliger forsøgt gennemført. Erhvervsstyrelsen vurderede, at projektet var så omfattende, at det ville kræve byzoneplanlægning.

I mellemtiden kom en planlovændring, der blandt andet medførte et nyt begreb: "omdannelseslandsby". Dette planlægningsredskab blev forsøgt anvendt, for at imødekomme gruppens fastholdelse af størrelsen på økosamfundet. Ved den efterfølgende dialog med Erhvervsstyrelsen, kom det frem, at afgrænsningen af omdannelseslandsbyen var for stor set i forhold til resten af landsbyen.

JYLLAND: SENIOR-bofællesskaber - 80.000 potentielle - ideer, udvikling og byggeri. Konferencen afholdes d. 8. september 2020.

Økosamfundet Soleng besluttede i 2019, på baggrund af udfordringen med plangrundlaget, at skære deres projekt ned til en etape på 10 nye boliger på bar mark. Kommunen besluttede herefter at udarbejde en lokalplan og fjerne omdannelseslandsbyen ved revidering af kommuneplan 2019-31.

Stuehus og driftsbygninger benyttes allerede delvist til bolig, fællesrum og værksteder. Der er desuden etableret 4 midlertidige boliger i tilknytning til de eksisterende bygninger på ejendommen.

I efteråret 2019 blev et lokalplanforslag for 10 nye økoboliger sendt i høring, og den 26. februar skulle byrådet i Sønderborg så tage stiliing til planen.

- Det har været en lang proces, desværre. Men det er altså også første gang, at vi får et såkaldt økosamfund i Sønderborg Kommune, og vi skulle lige finde ud af, hvordan den skulle landes rent lovmæssigt. Sådan er det nogle gange, og det kan vi jo tage ved lære af, sagde formand for Børn- og Ungeudvalget, Rikke Lock Harvig (S) på byrådsmødet.

Lokalplanen skal muliggøre, at der bygges 10 nye boliger på marken nord for de eksisterende bygninger på ejendommen på Skeldevej 23-25. Den enkelte bolig skal ligge på et lod på 900 kvm, der ikke bliver selvstændigt udmatrikuleret. Inden for det enkelte lod kan der bygges en bolig på op til 225 kvm og udhuse på op til 50 kvm. Der skal bygges efter økologiske og bæredygtige principper.

SØNDERBORGs store projekter. Konferencen afholdes d. 8. oktober 2020.

Ifølge byrådsmedlem Dieter Jensen (S) opføres økosamfundet af kreative og miljøbevidste borgere, der har tænkt en lang række bæredygtige detaljer ind i udviklingen af projektet.

- Der er for eksempel en skovhave, der understøtter biodiversiteteten, samt spildevandsanlæg, der består af et minirenseanlæg med et godkendt, beplantet filteranlæg, sagde Dieter Jensen.

Boligtypen er åben-lav på op til 6,5 meters højde. Ved 2 etager skal bebyggelsen udformes som 1 etage med udnyttet tagetage.

Ejendommens eksisterende bygninger skal, i respekt for de bevaringsværdige ydre rammer, kunne benyttes til boliger, fælles værksteder og diverse fælles faciliteter. Der vil også blive mulighed for café, gårdbutik og industrikøkken.

Jylland: Planloven og lokalplaner - de nye ændringer. Kurset afholdes d. 28. oktober 2020.

I et område, hvor der tidligere lå en nu nedrevet bolig, vil der kunne opføres yderligere bygninger til fælles aktiviteter. En eksisterende, overflødiggjort staldlænge fra 1970’erne kan nedrives og erstattes af 3 små boligannekser på op til 60 kvm hver. I det tidligere stuehus kan der indrettes 3 andelslejligheder.

Området ligger i landzone og vil forblive i landzone i den nye lokalplan, og en del af området udlægges dyrkningshave med drivhuse.


Relaterede konferencer

Erhvervsbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

Hvordan vi får mere liv i bykernerne

Certificeringsordninger - udbredelse og betydning

Plejeboliger for 25 milliarder kr.

Ny udbudslov KURSUS

Aarhus under udvikling - fokus på de store projekter

Jylland: Ændring af planloven – strategisk planlægning for bymidter m.v KURSUS

Fremtidens betonbyggeri

Bygningsreglement om etageboligbyggeri KURSUS

Sikre entreprenørkontrakter: Håndtering af ekstrakrav KURSUS