Skou Gruppen har netop offentliggjort regnskabet for regnskabsåret den 1. oktober 2018 til 30. september 2019 med en omsætning på 345 millioner kr.  moed 592 millioner kr. i 2017/18.

Skou Gruppen kommer ud af regnskabsåret 2018/19 med og et resultat før skat på 18 millioner kr. mod 47 millioner kr. i 2017/18. 

- Noget af det sværeste for større virksomheder inden for byggeriet er at tjene penge på sin egenproduktion. Dertil kommer, at det kan være endnu sværere at tjene penge, når omsætningen går tilbage, siger administrerende direktør i Skou Gruppen, Martin Skou Heidemann.

- Vores seneste regnskab viser, at vi kan begge dele. Stort set hele produktionen i 2018-19 er udført af egne folk. Samtidig indfrir vi den målsætning, som Skou Gruppen altid har haft, om en overskudsgrad på 5 procent eller mere. I det seneste regnskabsår er den 5,4 procent, påpeger han.

Omsætningen i SKou Gruppen er faldet fra 592 millioner kr. i 2017/18 til 345 millioner kr. i 2018/19.

- Vi har haft en vanvittig vækst de foregående 3 år, og det var sjovt at runde en halv milliard i omsætning, men det var slet ikke planen, at vi skulle vokse så meget. Derfor er jeg også rigtig glad for, at vi har formået at lave en kontrolleret reduktion af forretningen, samtidig med at vi har fastholdt indtjeningen og styrket vores organisation, siger han.

- En stor del af den omsætning, vi har navigeret udenom, var noget vi skulle have lavet med hjælp fra underentreprenører. Det har frigivet nogle kræfter, at vi laver det meste med egne folk. Desuden har vi fået trimmet organisationen, mens vi også har inspireret og tiltrukket nye medarbejdere, uddyber Martin Skou Heidemann.

Ydelsesbeskrivelser til teknisk rådgivning indenfor byggeri. Kurset afholdes d. 27. august 2020.

Når Martin Skou Heidemann kigger på, hvordan byggebranchen kommer til at udvikle sig i 2020, ser han en lidt afventende stemning. Så at give et meget stålsat bud, vil han helst ikke. Og så alligevel.

- Der er stadig lave renter, og det plejer at give mere byggeri, men til gengæld stiger boligpriserne i hovedstaden ikke, så det trækker i den anden retning. Mit bedste bud er, at det kommer til at skærpe konkurrencen. 2020 kan blive et udskillelsesløb, hvor dem, som bare var med på en optur, forsvinder, og dem, som formår at tjene penge i både op- og nedgang, bliver tilbage, siger han.

Det er i år 20 år siden, Skou Gruppen blev etableret. Og det glæder direktøren, at virksomheden i dag har en meget velfungerende organisation og en robust ordrebog.

- Vores ordrebeholdning er rigtig god, og vi har en del større projekter, som vi kommer til at arbejde med hele året. Men vi holder altid øje med de nye spændende opgaver på vej, også gerne nogen som løber over flere år, siger han.

Blandt de større projekter, som Skou Gruppen arbejder med, er den store renovering af Tartuhus på Frederiksberg, fremtidssikringen af 226 almene boliger i Rødovre og Albertslund Vest, hvor Skou Gruppen gennemrenoverer 199 almene kædehuse fra 1960’erne fra kælder til kvist.

Dertil kommer flere nye tagboligprojekter, en netop vunden opgave med et medborgerhus for Glostrup Kommune og totalentreprisen på det kulturhus i Viby Sjælland, som opføres på basis af FN’s 17 verdensmål for Roskilde Kommune.


Relaterede konferencer

Sikre entreprenørkontrakter: Håndtering af ekstrakrav KURSUS

Boligudvikling i Jylland

Erhvervsbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

Fremtidens betonbyggeri

Ungdomsboliger på et modent marked

Certificeringsordninger - udbredelse og betydning

Boligudvikling i København frem til 2030

Esbjerg: Byudvikling for 20 mia. kr.

Jylland: Ændring af planloven – strategisk planlægning for bymidter m.v KURSUS

Plejeboliger for 25 milliarder kr.