Svanemærket har netop sendt skærpede krav til nybyggeri i høring. De nye krav dækker blandt andet EU's taksonomikriterier for klimaområdet. Og som noget nyt omfatter kriterierne nu også kontorbyggeri.

Interessen for at få certificeret sit nybyggeri med Svanemærket er steget markant i løbet af de seneste år – og det samme er antallet af svanemærkede huse, etageejendomme, skoler og daginstitutioner i hele Norden. Væksten forventes at fortsætte; nu skal det nemlig også være muligt at svanemærke kontorbyggeri.

- Mange parter – såvel bygherrer som entreprenører – opfører både boligbyggeri og erhvervsbyggeri, og har man gode erfaringer med Svanemærket på boligbyggeri, er der naturligvis en interesse for også at kunne arbejde med certificeringen på kontorbyggeri, siger Martin Fabiansen, direktør for Miljømærkning Danmark.

RADON - sikring, kontrol, lovkrav og udbedring. Kurset afholdes den 3. februar 2022.

I forslaget til nye krav til svanemærkede nybyggerier, som netop er sendt i høring, er der lagt op til en række stramninger. Særligt når det gælder krav, der kan være med til at fremme den cirkulære økonomi og reducere klimabelastningen.

- I de nye krav er der fokus på at minimere byggeaffald og sikre mere recirkulering. For eksempel er der skærpede krav til affaldssorteringen samt genbrug og genanvendelse af byggematerialer. Samtidig skal bygningen opføres i overensstemmelse med designprincippet for demontering for at sikre, at fremtidig nedtagning, adskillelse og udsortering bliver tænkt ind fra starten af. Også princippet for tilpasning/fleksibilitet i kontor- og uddannelsesbygninger skal følges, så vi sikrer bygninger med lang levetid, forklarer Stinus Kappel Andersen, seniorkonsulent byggeri i Miljømærkning Danmark.

Sådan bliver moms og ny skat for ejendomsprojekter. Kurset afholdes den 15. september 2022.

Forslaget indeholder også krav om nationalt tilpassede klimadeklarationer og strenge krav til materialer med høj klimabelastning såsom beton, stål og aluminium. Der lægges ligeledes op til krav om en fossilfri byggeplads.

Også alle krav til indeklima er blevet opdateret. Der lægges blandt andet op til obligatoriske krav til termisk klima, radonsikring, indendørsakustik i boligbyggeri og til indeluftens kvalitet.

JYLLAND: Tiny houses - attraktiv økonomi og større byggemuligheder. Konferencen afholdes den 26. april 2022.

Som noget helt nyt indføres der desuden krav, som skal sikre bevarelse og forbedring af biodiversiteten på de områder, hvor der bygges. Samtidig sikrer Svanemærkets skærpede krav, at bygninger, der bliver opført, klarer EU’s taksonomikriterier for klimaområdet.

Nordisk Miljømærknings forslag til nye og skærpede kriterier for svanemærket nybyggeri er i høring frem til den 15. marts 2022.


Relaterede konferencer

Jylland: Ændring af planloven – strategisk planlægning for bymidter m.v KURSUS

De nye brandkrav, brandcertificering - planlægning og løsninger. KURSUS

Køb og salg af ejendom - Due Diligence KURSUS

Ungdomsboliger på et modent marked

Boligudvikling i København frem til 2030

Højhusbyggeri: Krav, løsninger og projekter KURSUS

Fremtidens betonbyggeri

Esbjerg: Byudvikling for 20 mia. kr.

Stormflodssikring af by- og landområder

Den ødelæggende fugt i byggeriet - forebyggelse og bekæmpelse