Rejsegildet for de sidste 2 projekter Pladehallen og Støbehuset i sidste etape i byggeriet af i alt 1.300 boliger på Frederiks Brygge markerer, at de sidste lejligheder snart står klar.

Snart er de sidste af 1.300 boliger på Frederiks Brygge klar til indflytning, og bydelens samlingspunkt – den sydvendte plads mod havnebassinet kan tages i brug af bebyggelsens beboere. Her er en marina på størrelse med Langelinie og Hellerup havn, samt en central plads på størrelse med Kultorvet.

- Vi er glade for at komme i mål med byggeriet. Den første bygning med ungdomsboliger og børnehave blev indviet i 2013, og vi har gradvist tilført området nye boliger og attraktioner, så bydelen nu fremstår venlig og levende. Det er positivt for København, for de mange med deres daglige gang i området og for Vellivs pensionskunder, som opnår et fornuftigt afkast på investeringen fortæller Søren Tang Kristensen, ejendomsdirektør i Velliv.

- Det er et stort projekt, vi har udviklet, hvor vi har taget en risiko omkring at få omdannet en industrigrund til et attraktivt boligområde. Derfor er det en stor tilfredsstillelse nu at være tæt ved målstregen, og at projektet er gennemført efter planen og til budget, uddyber han.

Frederiks Brygge ligger direkte til vandet i den sydlige del af Københavns Havn. Projektet er gennemført i samarbejde med PenSam.

- Frederiks Brygge er for alle - fra unge par, singler, børnefamilier til midaldrende og aktive seniorer. Byggeriet imødekommer et stort behov for gode boliger i det centrale København til familier med mellem-indkomster, og projektet vil skabe et attraktivt afkast til vores pensionskunder, siger Carsten Gröhn, Head of alternatives, i PenSam.

NB! Fredede og bevaringsværdige bygninger - regler, løsninge og tilskud. Konferencen afholdes d. 28. maj 2019.

DEAS Asset Management har på vegne af investorerne Velliv og PenSam fungeret som aktiv bygherre på projektet, fra Frederiks Brygge blev fremlagt som investeringsmulighed til nu snart færdigudviklet bykvarter. DEAS Asset Management står desuden for udlejning, administration og drift.

- Frederiks Brygge er et spændende ejendomsprojekt, som både er en god investering for Velliv og PenSam, der vil give et stabilt løbende afkast, og som samtidig giver liv til et stykke dansk industrihistorie, siger Kent Traulsen, Head of Development i DEAS Asset Management.

Byggeriet omfatter 1.300 boliger, ungdomsboliger, daginstituti og butikker fordelt på i alt 120.000 kvm.

Boligerne er mellem 47 og 135 kvm. Den typiske bolig er med 3 værelser på 85 kvm og med egen altan. Frederiks Brygge er planlagt som centrum i Sydhavnen. Bydelen bygges på en tidligere industrigrund på 80.000 kvm, beliggende mellem Vasbygade, HC Ørstedsværket og kanalen "Frederiksholmsløbet".

Regeringen og Københavns Kommune har indgået aftale om at etablere en metrolinje gennem Sydhavnen. Sydhavnsmetroen forventes at stå færdig i 2023.

DEAS Asset Management er som asset manager ansvarlig for udvikling og styring af byggeriet samt udlejning og videre drift. Teamet bag byggeriet på Frederiks Brygge består foruden DEAS af WR Entreprise, CG jensen, Arkitema Architects, DesignGroup Atchitects, Juul & Frost arkitekter, Cowi. Investorerne er Velliv og PenSam.


Relaterede konferencer

Boligudvikling i Jylland

Ny udbudslov KURSUS

Køge: det store byggeboom frem til 2032

Servitutter og lokalplaner KURSUS

Erhvervsbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

Boligudvikling i København frem til 2030

Fremtidens betonbyggeri

Stormflodssikring af by- og landområder

Sikre entreprenørkontrakter: Håndtering af ekstrakrav KURSUS

Bygningsreglement om etageboligbyggeri KURSUS