Selvom de 202 kommende lejligheder i Ship-byggeriet på Aarhus Ø først ventes klar til indflytning i 2020, er 45 af lejlighederne allerede solgt. En af lejlighederne er solgt for 17,5 millioner kr.

Ship-byggeriet på Aarhus Ø er endeligt i gang, og det samme gælder i den grad salget af lejlighederne i det kommende byggeri. Det skriver JP Aarhus. Ifølge avisen er skødet på 35 lejligheder er underskrevet, mens 10 andre lejligheder er tæt på underskrift.

- De tilsammen 45 lejligheder svarer til 1/4 af hele byggeriet, og det betyder, at vi allerede har solgt for op mod 250 millioner kr., selv om vi egentlig ikke har markedsført det særlig meget, fortæller Olav de Linde, der er bygherre på projektet, til avisen.

NB! Aarhus: De store projekter. Konferencen afholdes d. 8. marts 2018.

Han påpeger videre, at byggeriet rummer lejligheder i mange forskellige prisklasser. Det dyreste salg indtil nu er en taglejlighed på 220 kvm med 155 kvm terrasse, som er solgt til 17,5 millioner kr. Dn foreløbigt billigste lejlighed på 54 kvm er solgt til for 2,4 millioner kr. Det er Nybolig Bruuns Bro Lejligheder, der står for salget af boligerne.

Olav de Linde købte oprindeligt den 15.000 kvm store grund i 2008 for at opføre et erhvervsbyggeri, men da det ikke lykkes at finde den rette lejer gik byggeriet i stå. Olav de Linde ansøgte i stedet om at bygge boliger på grunden og fik byrådets godkendelse i juni 2017. Foruden de kommende 202 lejligheder vil det 5 etager høje byggeri rumme 3.500 kvm erhvervslokaler.


Relaterede konferencer

Ny udbudslov KURSUS

Servitutter og lokalplaner KURSUS

Finansiering af ejendom - markedssituation og tendens

Jylland: Ændring af planloven – strategisk planlægning for bymidter m.v KURSUS

Hvordan vi får mere liv i bykernerne

Ungdomsboliger på et modent marked

Træ - det hotte byggemateriale: JYLLAND

Køb og salg af ejendom - Due Diligence KURSUS

Boligudvikling i København frem til 2030

Certificeringsordninger - udbredelse og betydning