Hillerød Kommune har solgt et 40.000 kvm stort område ved Dyremosegård i Skævinge. Her skal der bygges 163 almene lejeboliger i et nyt grønt boligområde.

Boligselskabet Nordsjælland køber et 40.000 kvm stort område ved Dyremosegård i Skævinge af Hillerød Kommune med henblik på at bygge 163 lejeboliger. Projektet er døbt Dyremosehuse og tegnet af Sweco Architects. Det består af 7 mindre klynger. Boligerne bliver bygget i forskellige materialer og vil have forskellig arkitektur og farver.

Hillerød: De store projekter. Konferencen afholdes den 5. oktober 2021.

- Vi har været interesserede i området i årevis, så det er en kæmpe glæde, at det nu bliver muligt for os at være med til at bygge et boligområde, der indbyder til fællesskab mellem generationer, har et unikt arkitektonisk udtryk og en markant grøn profil, lyder det fra formand i Boligselskabet Nordsjælland, Lena Andersen.

Beboersammensætningen har været et vigtigt omdrejningspunkt i udformningen af boligklyngerne, der er tænkt som generationsfællesskaber. Her er der skabt plads til, at mennesker i forskellige livsfaser kan nyde godt af hinandens selskab og livserfaring. Hver boligklynge har et mindre fælleshus tilknyttet.

Almene boliger: nyeste udvikling. Konferencen afholdes den 23. november 2021.

En af boligklyngerne bliver det særlige cirkulære bofællesskabskoncept, Almanakken, som seniorbofællesskab, hvor både fællesliv og privatliv kan dyrkes.

- Som en integreret arkitekt- og ingeniørvirksomhed viser vi med Dyremosehuse, hvad der kan udrettes, når specialviden og kreativitet går hånd i hånd. I dette projekt udfordrer vi sammen med resten af holdet vanetænkningen om dét at bo alment og skaber på den måde nye booplevelser på tværs af generationer, siger Sebastian Soelberg, arkitekt og kreativ leder for almene boliger i Sweco Architects.

Seniorbofællesskaber og seniorboliger. Konferencen afholdes den 28. april 2022.

Projektet på de 163 boliger er udviklet i tæt samarbejde mellem Boligselskabet Nordsjælland, Boligkontoret Danmark, Sweco Architects og Birkelink.


Relaterede konferencer

Aalborgs massive udviklingsprojekter

Sikre entreprenørkontrakter: Håndtering af ekstrakrav KURSUS

Jylland: Ændring af planloven – strategisk planlægning for bymidter m.v KURSUS

Finansiering af ejendom - markedssituation og tendens

Plejeboliger for 25 milliarder kr.

Den ødelæggende fugt i byggeriet - forebyggelse og bekæmpelse

Fremtidens betonbyggeri

Erhvervsbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

Servitutter og lokalplaner KURSUS

Træ - det hotte byggemateriale: JYLLAND