Profiler fra egne rækker indtræder i Årstiderne Arkitekters ledelsesgruppe i Østdanmark.

Årstiderne Arkitekter styrker sin ledelse med udnævnelsen af arkitekt Andreas Olrik og arkitekt Rasmus Tøgern som nye kreative chefer. De 2 indgår med øjeblikkelig virkning i tegnestuens ledelse i Østdanmark sammen med markedschef Nina Bang og afdelingschef Lene Foder. Mikkel Westfall fortsætter som arkitektvirksomhedens nationale kreative direktør med direkte reference til direktør Torben Klausen, skriver tegnestuen i en pressemeddelelse.

Målet med udnævnelsen er ifølge Årstiderne Arkitekter, at de 2 kreative chefer skal fortsætte og styrke deres i forvejen tætte dialog med mange af virksomhedens både nuværende og potentielle kunder.

"Udnævnelsen er et led i tegnestuens strategi om løbende at styrke virksomhedens arkitektfaglighed og fokus på projektudvikling", skriver Årstiderne Arkitekter.

HORSENS: De store projekter. Konferencen afholdes den 24. marts 2020.

De 2 kreativere chefer er hentet fra egne rækker. Andreas Olrik har gennem de seneste 5 år været en del af Årstiderne Arkitekter – senest som kreativ leder for Boliger, hvor holdet blandt andet står bag det bæredygtige projekt UN17 Village i Ørestad.

Rasmus Tøgern har gennem de sidste 3 år været en del af Årstiderne Arkitekter – senest som teamleder for tegnestuens afdeling for Transformation og Renovering, der blandt andet står bag omdannelsen af Postgården i København, der i år var indstillet til Renover Prisen 2019.

Årstiderne Arkitekter er en del af rådgivningsvirksomheden Sweco, hvor arkitektvirksomheden udgør en integreret arkitektdivision med mere end 250 medarbejdere, som arbejder fra kontorer i København, Aarhus, Silkeborg og Herning.


Relaterede konferencer

Plejeboliger for 25 milliarder kr.

Finansiering af ejendom - markedssituation og tendens

Certificeringsordninger - udbredelse og betydning

Sikre entreprenørkontrakter: Håndtering af ekstrakrav KURSUS

Køb og salg af ejendom - Due Diligence KURSUS

Boligudvikling i Jylland

Erhvervsbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

Boligbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

Jylland: Ændring af planloven – strategisk planlægning for bymidter m.v KURSUS

Logistik og industri - fart på nye muligheder