Roskilde Kommunes befolkningstal er støt stigende. Siden kommunesammenlægningen i 2007 har kommunen fået 4.000 flere borgere.

Roskilde Kommune har aldrig haft flere borgere end lige nu, hvor befolkningstallet har passeret 85.000. Alene det seneste år er kommunens indbyggertal forøget med 1.000 borgere.

Siden kommunesammenlægningen den 1. januar 2007 er kommunens indbyggertal steget med 5 procent svarende til 4.000 borgere. I samme periode er der opført 1.800 boliger i kommunen.

NB! Roskilde: investeringer i byudvikling for 25 milliarder kr. Konferencen afholdes d. 21. februar 2018.

Befolkningstilvæksten i kommunen er ikke kun et byfænomen. I tiden efter kommunesammenlægningen er den største stigning sket i Himmelev Kirkesogn, hvilket skyldes udbygningen af Trekroner området. På sigt skal et 750.000 kvm stort areal i Viby Sjælland udvikles med 700 boliger, og dertil kommer blandt andet udviklingen af den nye bydel Musicon.

Der har været en stor stigning både i antallet af unge og antallet af ældre i kommunen. Antallet af børn har oplevet et mindre fald. Som noget nyt er der de seneste par år sket en mindre stigning i antallet af borgere i den erhvervsaktive alder efter nogle år med fald for denne gruppe.


Relaterede konferencer

Servitutter og lokalplaner KURSUS

Ungdomsboliger på et modent marked

De nye brandkrav, brandcertificering - planlægning og løsninger. KURSUS

Køge: det store byggeboom frem til 2032

Fremtidens betonbyggeri

Ny udbudslov KURSUS

Esbjerg: Byudvikling for 20 mia. kr.

Boligudvikling i Jylland

Stormflodssikring af by- og landområder

Certificeringsordninger - udbredelse og betydning