Bydelen Musicon i Roskilde får endnu et kulturbyggeri. Samlet set har foreningerne Råstof Roskilde brug for 1.000 kvm, og Aaben Dans har brug for 800 kvm, hvoraf 600 kvm udgør eksisterende byggeri. Endeligt skal huset rumme frivillige fra Roskilde Festival, som anslår deres behov til at være 2.880 kvm.

Roskilde Festival er sammen med kommunen enige om at bygge et hus på Musicon, hvor festivalen vil dele fælles faciliteter med Råstof Roskilde og Aaben Dans. Roskilde Kommune er bygherre på den del af byggeriet, der primært skal huse Råstof Roskilde og Aaben Dans. Roskilde Festival er bygherre på deres del af byggeriet herunder salen, som stilles til rådighed for kommunen til brug for kreative og kunstneriske aktiviteter.

- Musicon er en stor succes i en rivende udvikling. Et sted hvor mangfoldigheden lever i form af de mennesker der besøger, bor og arbejder i den pulserende bydel. Den nye fælles bygning er en vigtigt tilføjelse, der er med til at gøre Musicon til en magnet og rugekasse for frivillige, kunstnere, musikere og kreative mennesker, siger Roskildes borgmester Joy Mogensen.

Aaben Dans har gennem flere år manglet plads, og en tilladelse til at bruge en midlertidige pavillon til kontor udløber i år. Råstof Roskilde - som udlejer øvelokaler, gear, et lydstudie og driver spillestedet Paramount - skal bruge nye øvelokaler, da de nuværende ligger på Hal 1's område, som kommunen vil sælge. Endeligt har Roskilde Festival længe ønsket nye fysiske rammer og faciliteter til deres frivillige.

NB! Køge: De store projekter. Konferencen afholdes d. 12. april 2018.

- Vi har længe drømt om nye rammer, der både bakker op om det store frivillige fællesskab, der er omkring festivalen året rundt og bidrager aktivt til lokalområdet. Et hjemsted, hvor man mærker Roskilde Festivals almennyttige fundament og fokus på kultur og frivillighed. Så det ligger lige for både at gå sammen med Åben Dans og Råstof Roskilde og også, at vi ikke bare skaber et hus, der favner vores fælles behov, men skaber et nyt kraftcenter og mødested for frivillighed og kreativitet på Musicon, siger administrerende direktør for Roskilde Festival, Signe Lopdrup.

Byggegrunden ligger mellem Bifaldet, Rabalderstræde og Lydmuren, hvor Aaben Dans og Laboratoriet er i dag.  De eksisterende bygninger skal integreres i byggeriet, som også skal bestå af en hal, der kan rumme Råstof Roskildes øvelokalemoduler og kontor samt Roskilde Festivals administration.

Byggeriets hjerte skal være fælles faciliteter, herunder en sal som både skal være til glæde for Roskilde Festivals frivillige, vækstlaget og foreninger. Aaben Dans skal også kunne bruge salen til større danseforestillinger og arrangementer.

Tidsplanen er, at der frem til sommeren 2018 udarbejdes et konkurrenceprogram til interesserede arkitekter og entreprenører og et lokalplanstillæg til politisk godkendelse. Først i 2019 findes en vinder af totalentreprisekonkurrencen, hvorefter byggeriet projekteres. Sidst i 2020 står sambyggeriet klar til brug.

Den kommunale del af byggeriet kommer til at koste omkring 25 millioner kr., som finansieres ved grundsalg af Hal 1-området.


Relaterede konferencer

Esbjerg: Byudvikling for 20 mia. kr.

Bygningsreglement om etageboligbyggeri KURSUS

Køb og salg af ejendom - Due Diligence KURSUS

Hvordan vi får mere liv i bykernerne

Certificeringsordninger - udbredelse og betydning

Boligbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

Logistik og industri - fart på nye muligheder

Træ - det hotte byggemateriale: JYLLAND

Plejeboliger for 25 milliarder kr.

Stormflodssikring af by- og landområder